Italien nyder godt af UK's æg-fald

Italienske ægproducenter bliver bejlet til af britiske supermarkeder, der kæmper for at erstatte produkter, der går tabt på grund af faldende indenlandsk produktion.

Det skriver mediet Poultryworld, der via britiske medier kan konstatere, at der nu er begyndt at dukke æg importeret fra Italien æg op i kølediskene i britiske supermarkeder.

Gian Luaca Bagnara, leder af den italienske brancheforening Assoavi, har pointeret, at forskellen mellem italienske og britiske ægproducenter er, at italienske ægproducenter bliver beskyttet af deres regering, som håndhæver en EU-regel, der siger, at supermarkeder ikke må betale mindre end kostprisen for æg.

Robert Gooch, administrerende direktør for British Free Range Egg Producers Association, forklarer til mediet, at mange britiske producenter stoppede deres produktion for at undgå at sælge æggene med tab. Sidste år kostede det 1,40 pund at producere et dusin æg, men supermarkederne insisterede på kun at betale 1 pund. Han kritiserede regeringen for at være mere interesseret i billig mad end i fødevaresikkerhed.

Til sidst blev supermarkederne villige til at betale mere til de britiske producenter, men på dette tidspunkt var der færre høns til rådighed.

Læs også