Danish Crown Beef melder om uændrede notering i alle kategorier for den kommende uge.

Dog fremgår det af slagteriets markedsberetning, at det europæiske marked for okse- og kalvekød er »præget af fornuftig aktivitet« og »pæne priser«.

- Derfor handler en stor del af aktiviteten på markedet om at fastholde en stærk leveringssikkerhed, hvilket både bunder i forårets helligdage og sortimentsskifte, hvor grillprodukter har taget over, fremgår det af markedsbertningen, der også beretter som travlhed med pakning af især grillprodukter.

Ifølge Henning Sønnichsen, der er salgsdirektør i Danish Crown Beef, er der generelt en god balance i afsætningen som følge af »en god eksport og et fornuftigt hjemmemarked«.

Der er slagtet på fuld kapacitet i foregående uge på Danish Crown Beefs slagterier, men der vil blive behov for at udsætte en mindre pulje dyr til uge 22 grundet helligdagene.