Kreaturmarkedet er uden impulser

Varerne flytter sig fortsat i vintertempo på det europæiske marked for okse- og kalvekød. Det skriver Danish Crown Beef i en markedsopdatering. Her fremgår det, at slagterikoncernen fastholder sin kreaturnotering i alle kategorier på et uændret niveau i uge 7.

Et lavere udbud passer fornuftigt til efterspørgslen, der ikke viser de store impulser, hvilket er helt traditionelt for årets første måneder, skriver Danish Crown.

- Markedet kan vel bedst beskrives som jævnt for øjeblikket. Der er ikke nogen impulser, der flytter priserne eller efterspørgslen markant, men på den anden side så får vi placeret varerne fra uden at bygge lagre op, fordi udbuddet er relativt småt, udtaler Henning Sønnichsen, der er salgsdirektør i Danish Crown Beef.

Markederne i Sydeuropa er fortsat acceptable for årstiden, men udenfor Europa er priserne markant lavere, og det sætter sig især i priserne for huder og biprodukter, oplyser slagteriet.

Læs også