Hos analyseinstituttet AgroMarkets er man tilbageholdende med at købe yderligere foder, da man afventer en regulering af foderpriserne som konsekvens af de faldende kornpriser.
Det skriver virksomheden mandag.
- Det svækkede kornmarked, som vi pt. ser, skal resultere i faldende priser på foderblandinger. Vi ser dog stadig ikke nogen ændring af priserne, og det skyldes et argument fra foderstofferne om, at nok er kornprisen sat ned, men de har ikke købt særligt store mængder til de aktuelle priser endnu, skriver AgroMarkets og tilføjer:
- Vi må forvente, at det ændrer sig, når vi når den 12. semptember, hvor store mængder korn bliver afregnet. Det er vigtigt at følge med i udviklingen på foder, da vi stadig mangler at købe fra marts 2024 og frem til høst. Som markedet udarter sig aktuelt, er vi ikke købere af yderligere mængder. Prisen i dag er også over det niveau, vi købte fra høst og frem til og med februar, så det er ikke særlig interessant at skulle i markedet og købe foder lige nu.