Vi har allerede set en guldpris stryge mod himlen for at slå nye historiske rekorder. Det er en stor inikator for, at frygten for et kollaps på de finansielle markeder stadig er til stede.

Men vi kan endnu ikke se den frygt på aktiemarkedet, og i blandt andet det tyske DAX30-index, der fortsat ligger tæt på de kursrekorder, der gjorde sig gældende tilbage i februar måned. Og så alligevel. For vi har kunnet konstatere, at opturen i det tyske aktieindex har været aftagende hen over de seneste uger.

Der er utvivlsomt et hav af sælgere på aktiemarkedet omkring det nuværende høje kursleje. Det er der en naturlig og psykologisk forklaring på. De investorer, der var med på nedturen, da coronakrisen satte ind i slutningen af februar og starten af marts, er stort set tilbage i nul nu.

Men undervejs har de haft store kurstab, og mange vil derfor være tilfredse med at komme ud ved de kursniveauer, som gjorde sig gældende inden krisen indtraf. Lige præcis af denne grund er der mange aktiesælgere omkring de kurstoppe, der blev skabt på blandt andet det ledende tyske og europæiske aktieindex, DAX30, ved årets begyndelse.

Vær påpasselig

DAX30 og aktiemarkedet generelt vil derfor gå en meget nervøs periode i møde. Allerede nu er aktiemarkedet og DAX30 begyndt at rykke på sig i nedadgående retning. Investorerne er så at sige kommet i tvivl om, hvorvidt det kan passe, at de store indeks vitterligt kan gå i nye rekorder fra før coronakrisen.

Det er et kendt fænomen, at der efter en fest på aktiemarkedet, som den vi har oplevet hen over de seneste fem måneder, vil indfinde sig en tvivl blandt investorerne, der potentielt kan vende over til decideret panik.

Derfor bliver det et par afgørende dage og måske uger, vi vil gå i møde på aktiemarkedet. Af samme grund anbefaler jeg, at du lige nu er påpasselig med at investere i aktier. Ikke mindst når vi samtidig kan konstatere, at guldprisen er i kraftig optur og nu har brudt med gamle rekorder fra 2011.

Finans