Danskerne lunkne ved øget oksekødproduktion i Danmark

Over halvdelen af danskerne vil ikke have, at oksekødproduktionen i Danmark bliver større i fremtiden. Oven i det vil næsten en tredjedel af danskerne have en mindre dansk oksekødproduktion i fremtiden.

Det viser en undersøgelse, som Wilke har foretaget for AgriWatch.

- 52 procent af de 1.047 respondenter svarede, at den danske kødproduktion skal være på samme niveau som i dag. 30,8 procent svarede, at den skulle være mindre. 4,9 procent svarede, at produktionen skal være større i fremtiden, skriver AgriWatch.

Klimadirektør i Landbrug og Fødevarer, Niels Peter Nørring, mener, at det er vigtigt, at det danske landbrug udvikler og ikke afvikler sig. For klimaets skyld.

- Vi har vist inden for den animalske og også vegetabilske produktion, at vi har kunnet øge produktionen samtidig med, at udledningerne er faldet," siger Niels Peter Nørring til nyhedssitet. 

Læs også