Mere klimavenlig mad i kommuner

Et nyt statsligt-kommunalt partnerskab skal hjælpe maden i en mere klimavenlig retning.

Aarhus og Københavns kommuner vil reducere klimaaftrykket fra maden i de kommunale vuggestuer, skoler, sociale tilbud og plejehjem med 25 procent. Det skal et et nyt partnerskab med Miljø- og Fødevareministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet hjælpe til med.

Målet med det statsligt-kommunale samarbejde om klimavenlige måltider er at understøtte de to kommuners ambition om at barbere 25 procent af klimabelastningen i mad- og måltidsproduktionen senest i 2025. Det er hensigten, at resultaterne af samarbejdet også skal kunne bruges af andre kommuner.

For at nå målet skal partnerskabet udvikle nye metoder og løsninger, der kan hjælpe blandt andet de kommunale køkkener med eksempelvis at få mere grønt i gryderne og skære ned på madspildet.

- Den grønne omstilling skal finde vej til vores tallerkner, og det nye partnerskab kan få mere grøn, sund og klimavenlig mad ud til rigtig mange gennem de offentlige køkkener, som samtidig kan vise, at klimavenlige og planterige måltider også kan smage godt. Ved at staten og kommuner arbejder tæt sammen, skal vi i fællesskab udvikle nogle konkrete værktøjer, der kan bruges i køkkenerne i alle landets kommuner, og som også kan virke som inspiration for den private foodservicesektor, siger fødevareminister Mogens Jensen (S).

Beregning af klimaaftryk

Resultaterne af arbejdet vil blive gjort offentligt tilgængeligt, så andre, der ønsker at gøre deres mad- og måltidsproduktion grønnere, kan få glæde af arbejdet. 

Som et middel til at gøre måltiderne mere klimavenlige skal partnerskabet blandt andet udvikle vejledninger til, hvordan kommunerne kan komme i gang med at opgøre madspild. Samtidig er det målet at

Brugen af indkøbsaftaler som redskab til at sikre mere klimavenlig mad er et andet område, som partnerskabet vil beskæftige sig med.

Aarhus Kommune køber årligt fødevarer for 136 millioner kroner, mens Københavns Kommune køber for næsten 300 millioner kroner til byens skoler, sociale tilbud, plejehjem og daginstitutioner og serverer dagligt 70.000 måltider til børn, ældre og udsatte københavnere. 

Økologi

Aarhus Kommune har gennemført en ambitiøs omlægning af de offentlige køkkener til 60 procent økologi, som er gennemført inden for det eksisterende budget. Københavns Kommune har tilsvarende gennemført en ambitiøs omlægning, så næsten 90 procent af maden i de kommunale måltider i dag er økologisk.

mip
 

 
 

Læs også