To eftermiddage i oktober står i Fendt-maskinernes tegn, når Karl Mertz slår portene op til stort Fendt-event i henholdsvis Sorø og Sakskøbing. Arrangementet finder sted mandag den 20. oktober i Sorø og torsdag den 23. oktober i Sakskøbing, begge dage fra kl. 14.00 til 17.00.

De besøgende kan se nærmere på et bredt udvalg af Fendt-traktorer, herunder 314 Vario Gen4, 620 Vario, 728 Vario Gen7, 942 Vario Gen7 og for første gang i Østdanmark: den nye 832 Vario Gen5. Også høstmaskiner er på programmet, heriblandt Ideal 10T og MacDon MD FD250 med 50 fod flex-skærebord.

Agcos Johannes Nellemann deltager og giver en teknisk gennemgang af Ideal 10T, mens Karl Mertz’ egne Fendt-specialister står klar til at svare på spørgsmål og vise funktionerne frem i praksis.

»Early-bird-rabat«

Ud over maskiner og rådgivning byder eftermiddagene også på noget godt til ganen. Deltagerne kan nyde burgere med okse- eller flæskesteg, ledsaget af øl og sodavand i uformelle rammer.

Samtidig er der penge at spare. Under eventet tilbyder Karl Mertz en »early-bird-rabat« på 10 procent på Fendt græs- og høstmaskiner ved bestilling inden 31. december 2025. Det gælder både for maskiner til levering i foråret og til den kommende høstsæson.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Skriv til Mikkel på mrm@karlmertz.dk med oplysninger om navn, kontakt og valg af lokation, enten Sorø eller Sakskøbing.

Maskiner