29 millioner kroner skal gøre landbrugsfolie intelligent og bionedbrydelig

Landbrugsfolie er et vigtigt redskab i europæisk bærproduktion, men brugen har en miljømæssig bagside. Plastikrester fra traditionelle folier kan ende i landbrugsjorden, hvor de bidrager til en stigende forurening med mikroplast.

Det problem vil et nyt europæisk forskningsprojekt nu forsøge at løse.

Under navnet Ecosystem arbejder ni partnere fra fem lande på at udvikle en intelligent og bionedbrydelig landbrugsfolie, der både skal reducere plastikforureningen og forbedre dyrkningsforholdene.

Teknologisk Institut deltager i projektet og skal blandt andet udvikle printede sensorer, der kan integreres direkte i folien.

Sensorerne skal give producenterne løbende information om blandt andet jordens temperatur og fugtighed.

- Der er et enormt potentiale i at udvikle en intelligent folie, der kan give bærproducenten data om jordens fugtighed og temperatur, samtidig med at den nedbrydes naturligt. Tidligere forskning viser, at landbrugsfolie kan ændre jordtemperaturen og fugtigheden under folien, hvilket påvirker både plantevækst og jordliv. Derfor er det vigtigt at lave målinger og overvågning på miljøet under folien, fortæller Sol Gutiérrez Alvarez, specialist i printet elektronik på Teknologisk Institut, i en pressemeddelelse.

Affald skal blive til ny folie

En central del af projektet er at udvikle en mere cirkulær produktion af landbrugsfolie.

Her skal restprodukter fra bærproduktionen omdannes til biobaserede polymerer, der efterfølgende kan bruges til fremstilling af den nye folie.

Ambitionen er, at materialet skal kunne holde gennem en hel dyrkningssæson og derefter nedbrydes naturligt i jorden.

Dermed kan producenterne på sigt spare omkostninger til indsamling og bortskaffelse af brugt folie. Samtidig skal de integrerede sensorer bidrage til bedre dyrkningsbeslutninger og potentielt højere høstudbytter.

Sensorer med mindre klimaaftryk

Teknologisk Instituts vigtigste opgave bliver at udvikle miljøvenlige blæktyper til de sensorer, som skal printes direkte på folien.

Instituttet vil blandt andet teste kobberbaseret blæk, der tidligere er udviklet i andre forskningsprojekter, og som har et lavere CO2-aftryk end traditionelt sølvblæk.

Udfordringen bliver at sikre, at både de elektroniske komponenter og folien kan nedbrydes på en miljømæssigt forsvarlig måde.

- Printet elektronik har den fordel, at vi bruger meget små mængder ledende materialer. Det hjælper med at holde materialefodaftrykket på et minimum. Samtidig vil projektkonsortiet vurdere de miljømæssige og sikkerhedsmæssige aspekter af de udviklede løsninger, blandt andet gennem arbejde med livscyklusvurdering, forklarer Sol Gutiérrez Alvarez.

Ecosystem har et samlet budget på 3,9 millioner euro, svarende til cirka 29 millioner kroner, og løber over fire år med støtte fra EU's Horizon Europe-program.

Projektet omfatter udvikling af bionedbrydelige materialer til både landbrug og emballage.

Målet er på længere sigt at gøre det muligt for landbruget at kombinere mere præcis afgrødeovervågning med mindre plastikaffald og en mere bæredygtig produktion.