Der er en del drøftelser blandt sprøjtefabrikanter om nye metoder til at opnå en reduktion i pesticidforbruget med forskellige teknikker og fremgangsmåder. EU arbejder på »Green Deal«-planen, der foreslår en reduktion af pesticidforbruget op til 50 procent i 2030.
Hardi, der er en af international leverandør af sprøjter til mere end 100 lande verden over, tilbyder en række forskellige løsninger for at imødekomme de stadig stigende og kommende krav til reducering af pesticidforbruget. EU’s »Green Deal«-plan barsler med en reduktion af pesticidforbruget op til 50 procent i 2030.
- Der er flere veje at gå for at imødekomme de stigende krav til pesticidforbruget, men man kommer ikke uden om, at sektionskontrol på bomme minimerer overlap og det er en god idé. Langt de fleste sprøjter på det danske marked leveres med sektionskontrol i dag, siger Peter Henrik Dahl, Sales Director Hardi North, og fortsætter:
- Hvis vi tager steppet videre, kan vi tilbyde sektionskontrol ned på dyseniveau, hvilket giver en maksimalt overlap på kun 50 cm. Dette kan på ikke rektangulære marker give en besparelse på pesticidforbruget og økonomien på op til 10 procent.
Flere løsninger på vej
- Hardi tester lige nu pulserende dyser og ser frem til resultaterne fra markforsøgene i dette forår. I den pulserende teknologi giver dyserne en åbning fra 30 til 95 procent af doseringen og teknologien kan benyttes til at skabe en »ægte« kurvekontrol for der tages nemlig hensyn til at bommen selvsagt bevæger sig hurtigere i den yderste radius i forhold til den indercirkel bommen arbejder i, forklarer han.
Hardi har flere løsninger til reduceret pesticidforbrug, blandt andet kan der varieres på en lang række andre parametre i Hardi-applikationen som varieret dosering og spotsprøjtning efter et digitalt markkort.
Hardi, der er en af international leverandør af sprøjter til mere end 100 lande verden over, tilbyder en række forskellige løsninger for at imødekomme de stadig stigende og kommende krav til reducering af pesticidforbruget. EUs »Green Deal«-plan barsler med en reduktion af pesticidforbruget op til 50 procent i 2030.Når disse nuværende og fremtidige teknologier kobles sammen med Hardis luftassisteret TWIN-system, der i forvejen giver en væsentligt mindre afdrift og kan reducere pesticidforbruget op til 30 procent giver det mening.
- Jeg skal i den forbindelse minde om at Twin-systemet kan arbejde med op til 8 m/s vind versus kun 3 til 4 m/s ved konventionel sprøjtning og derved udvides »sprøjtevinduet« fra cirka 35 dage til over 70 dage i højsæsonen med henvisning til data fra DMI, slutter Peter Henrik Dahl.