Pöttinger opruster i det østjyske

Ole Eberhard, Hadsten Maskiner (th) ses her sammen med Steen Lerche Hansen, Pöttinger Danmark, der giver hånd på det nye samarbejde. Pressefoto
Det bliver Hadsten Maskiner, der bliver Pöttinger-forhandler i det østjyske.
- Vores aftale med Pöttinger styrker vores forretning og vi ser det som næste step i udviklingen af Hadsten Maskiner. Pöttinger er et kvalitetsprodukt, der supplerer vores produktsortiment rigtig godt, siger indehaver Ole Eberhard af Hadsten Maskiner, og fortsætter:
- De senere år er Pöttinger gået meget frem på det danske marked, og vi tror på et rigtig stort potentiale for produktet i vores område, påpeger Ole Eberhard.
I 2009 blev Hadsten Maskiner grundlagt af Ole Eberhard. I 2019 blev der bygget nyt domicil på adressen: Brogårdsvej 28, hvor maskinforretningen har til huse i dag. Hadsten Maskiner er i forvejen Massey Ferguson-forhandler.