Hvordan genfremstilling, ombygning og genanvendelse af bygge- og anlægsudstyr er afgørende for at få maskinerne til at holde én generation mere, mener man hos Volvo CE.
Skiftet til en cirkulær økonomi er afgørende for overgangen til CO2-frie nettoemissioner.
Et fokusområde i Volvo CEs bæredygtighedsmålsætning er at holde bygge- og anlægsmaskiner – og deres komponenter – i drift i så lang tid som muligt. Og det er en tilgang, der også har vist sig at være populær blandt kunderne, skriver maskinproducenten i en pressemeddelelse.
Volvo CE-maskiner er bygget til at fungere med det mindst mulige aftryk på miljøet. Hver eneste del af bygge- og anlægsmateriellet er gennemtænkt, lige fra udviklingsstadiet. Jo mindre man er nødt til at anvende nye materialer og maskiner, desto mere værner man om anvendelsen af værdifulde ressourcer.
Nyt liv til gamle komponenter
Hos Volvo Reman får gamle komponenter nyt liv. Efter fuldstændig afmontering, rengøring, kontrol og reparation for at gøre dem så gode som nye får alt fra motorer og de tilstødende dele, transmissioner, hydrauliske komponenter, drivlinjekomponenter og dele af elektronikken nyt liv.
Volvo Reman - David ForsmanDavid Forsman, Product Manager hos Volvo Reman siger:
- Planetens ressourcer er ikke uendelige, så vi skal passe på dem og sørge for at få mest muligt ud af dem. Hos Reman tager vi brugte, slidte dele og i mange tilfælde gør de dem endnu bedre end de var, da de blev købt første gang, ved at inkludere alle tilgængelige opdateringer og de seneste specifikationer.
- Vi genanvender op til 85 procent af de originale materialer, og det, der ikke kan genanvendes, bliver genvundet. Vi gør gamle dele som nye igen, og på denne måde bliver de ved med at cirkulere, og der er ikke behov for at fremstille nye dele. Det kræver 80 procent mindre energi at lave en genfremstillet komponent end at fremstille en ny, hvilket betyder, at CO2-emissionerne også reduceres betydeligt.
Stadig velfungerende
Volvo CEs bestræbelser på at sikre en længst mulig levetid for sine maskiner går længere end selve arbejdet med maskindele til hele maskiner. Med det såkaldte Certified Rebuild program opgraderes gamle maskiner, så de får et andet eller endda et tredje liv.
På Volvo-certificerede værksteder istandsættes slidte dele, eller de udskiftes med brugte dele, der er godkendt af Volvo. Der kan tilføjes opgraderinger såsom aircondition, eller der kan tilføjes nye sæder, før maskinen sendes tilbage til kunden klar til drift.
- Med Volvo Certified Rebuild kan vi skræddersy ombygningen og opgraderingerne til kundens særlige ønsker, så de kan leve op til de seneste tekniske specifikationer, siger David Forsman. Arbejdet udføres af faglærte teknikere, der forlænger maskinernes levetid og forbedrer deres effektivitet.
Der er allerede certificerede værksteder i hele Europa og på de internationale markeder. Nordamerika, Indonesien og Kina m.fl. følger snart, med det formål at forlænge Volvo-maskinernes levetid i hele verden.
Der er også indlysende miljømæssige fordele. Hvis man for eksempel køber en brugt A40G rammestyret dumper godkendt af Volvo, spares der ca. 100 ton CO2-emissioner sammenlignet med fremstillingen af en ny maskine. Og når maskinen er udtjent og ikke længere kan serviceres, kan 95 procent af dens materialer genvindes.