Helms med nyheder på Agritechnica
Helms TMT-Centret A/S lancerer flere nyheder på Agritechnica-udstillingen, blandt andet ny Schäffer el-teleskoplæsser i kompaktserien.

Helms TMT-Centret og Schäffer lancerer en helt ny el-teleskoplæsser i kompaktserien, model 23-eT, der bygger videre på teknologien fra minilæsserne. Driftstiden er forlænget til otte timers kørsel. Pressefoto
Schäffer kommer med en helt ny el-teleskoplæsser i kompaktserien, model 23-eT, der bygger videre på teknologien fra minilæsserne, hvor driftstiden er otte timers kørsel.
Derudover præsenteres et nyt design på de store teleskoplæssere og et helt nyt intelligent læsseteknologi, der gør arbejdet endnu nemmere.
Alle disse nyheder kan ses i hal 6.
Se ny McHale-presser
Også et andet kendt importagentur fra Helms har nyheder med til Hannover.
McHale præsenterer en ny Vario Plus-presser, der binder med folie og wrapper med folie.
Også en helt ny vender vil være at finde på McHale-standen.
Helms på messe hele ugen
McCormick, som ligeledes er på Helms’ argenturliste, kommer med en helt ny kabine på de store X7 VT-Drive- og X8 VT-Drive-traktorer, der er udviklet i samarbejde med danske kunder.
Kabinen har et større gulv- og glasareal. Den mindre McCormick X5-serie har fået en ny smart features, hvor traktoren nu er udstyret med en bilagtig styring, som betyder, at traktoren retter sig selv op ud af sving, ligesom en bil.
- Vi er på Agritechnica hele ugen, og vores repræsentanter på vores importstande glæder sig til at fortælle mere om nyheder, siger maskinhandler Allan Helms, Helms TMT-Centret.