Ny kraftig motorsav på batteri

Stihl har lanceret sin mest kraftfulde batteridrevne motorsav nogensinde med en kædehastighed på 24 meter i sekundet.

 220 er navnet på Stihls nyeste motorsavsmodel, som er en af de mest kraftfulde, batteridrevne motorsave på markedet og samtidig også en af de hurtigste med en kædehastighed på 24 meter i sekundet. Den har foruden mere kapacitet også en ny EC-motor, som giver 20 procent større komfort og ydeevne end sine forgængere. MSA 220 giver desuden professionelle brugere samme høje kraft, indtil batteriet er helt afladet.

- Motorsaven er designet og udviklet til professionelle brugere. Den har lav vægt og et ergonomisk design, så den er nem at bruge til en lang række forskellige opgaver, siger René Gjølander, teknisk chef hos Stihl Danmark.

MSA 220 leveres med savkæden 3/8” PS, som giver maksimal skæreeffekt. Kæden spændes nemt og helt uden brug af værktøj med Stihls værktøjsfrie kædestramning. Motorsaven er lige velegnet til både første udtynding, fældning af mindre træer og savning af brænding. Derfor kan den også bruges af både håndværkere, landmænd, skovhuggere og ambitiøse privatpersoner, siger firmaet bag.

For at opnå maksimal effekt anbefales Stihl AP 300 S batteriet, som giver længere driftstid og mere kraft. Motorsaven tåler også regn og fugt, og man slipper derfor for at afbryde arbejdspasset i tilfælde af dårligt vejr.

dbj

Læs også