Spritnye Claas Lexion-mejetærskere lanceret
Claas melder sig for alvor ind i konkurrencen som verdens førende mejetærskerproducent. Fire nye Lexion-seriemejetærskere, der erstatter de tidligere Lexion-mejetærskere, er netop blevet lanceret.

De fire nye Lexion-mejetærskere består af en Lexion 5000-serie og en Lexion 6000-serie, begge rystemaskiner, mens Lexion 7000-serien og Lexion 8000-serien er rotormaskiner. I alt syv hybrid- og seks rystemaskiner i effektklassen fra 313 til 790 hk. Der er brugt over én million udviklingstimer gennem de sidste ti år på at udvikle og teste de fire nye Lexion-seriemejetærskere.
Siden 1936 har Claas produceret mejetærskere og aldrig før er der blevet brugt så mange ressourcer på udvikling af større og mere effektive mejetærskere som i dag.
Konkurrencen er benhård og kravene til konstant at kunne levere på ydelse, lavere brændstofforbrug, mindre vedligeholdelse og ikke mindst automatisering af alle de tekniske indstillinger, som skift af afgrøde er bare nogle eksempler på, hvad der efterspørges på markedet i dag.
Den store tyske maskinproducent, Claas, har netop lanceret fire nye Lexion-mejetærskere til kommende sæson og i den forbindelse fortalte Claas-fabrikken på et pressemøde, at de havde brugt over én million udviklingstimer gennem de sidste ti år på at udvikle og teste fabrikkens fire nye Lexion-seriemejetærskere.
Modeloversigt:
- Lexion 8900, dobbelt rotor, motor: Man D42, 16,2 liter
- Lexion 8800 og 8700, dobbelt rotor, motor: Mercedes-Benz, 15,6 liter
- Lexion 7700 og 7600, dobbelt rotor, motor: Man D26, 12,4 liter
- Lexion 7500 og 7400, dobbelt rotor, motor: Mercedes-Benz, 10,7 liter
- Lexion 6900, 6 rystere, motor: Man D26, 12,4 liter
- Lexion 6800 og 6700, 6 rystere, motor: Mercedes-Benz, 10,7 liter
- Lexion 6600, 6 rystere, motor: Mercedes-Benz, 7,7 liter
- Lexion 5500, 5 rystere, motor: Mercedes-Benz, 10,7 liter
- Lexion 5400 og 5300, 5 rystere, motor: Mercedes-Benz, 7,7 liter
Testet i hele verden
- Mejetærskerne er blevet testet i hele verden og vil fortsat blive testet for at sikre, at de kan høstet under alle forhold og i alle afgrøder. Der er kørt over 6.000 timer i test, forklarer Niels Stræde Danielsen, Sales- and Product Manager Harvest for Danish Agro Machinery A/S, og fortsætter:
- Lige nu kører 200 maskiner rundt omkring i verden og ud af de 200, kører de otte i Danmark. Claas regner med at være færdig med alle test i efteråret, så serieproduktionen i Harsewinkel for alvor går i gang efter nytår, siger han.
Op til 46 fods skærebord
De første Lexion-tærskere blev introduceret i 1995 og allerede dengang, viste det sig at være en maskine, der blev populær i fremtiden, men fra nytår i år er det slut med de ellers så kendte 600- og 700-seriemejetærskere, da de bliver erstattet af de nye Lexion-mejetærskere.
Topmodellen i den nye Lexion-serie er en Claas Lexion 8900, der ifølge Claas, er verdens største serieproduceret mejetærsker.
Kapaciteten er øget på de nye Lexion-mejetærskere, blandt andet kan den nye Claas Lexion 8900 leveres med et 46 fods skærebord (13,80 meter), B80 Vario, der fås i både Convio Flex og Convio Vario.
Det er nyt:
- 105 grader svingvinkel på korntømmesneglen
- 100 procent Dynamic Cooling af motorerne
- Op til 13,80 meter skærebord (46 fod)
- Op til 18.0000 liter korntank
- Lynhurtig tømning af korntank med 180 liter i sekundet
- Transporthastighed op til 40 kilometer i timen
Fra 313 til 790 hk
De fire nye Lexion mejetærskere består af en Lexion 5000-serie og en Lexion 6000-serie, begge rystemaskiner, mens Lexion 7000-serien og Lexion 8000-serien er rotormaskiner.
I alt syv hybrid- og seks rystemaskiner i effektklassen fra 313 til 790 hk. Med APS Synflow Hybrid og APS Synflow ryster har både hybrid- og halmrystemaskinerne fået nye tærskningsenheder, som begge er yderst effektive og støjsvage.
Begge Synflow-udgaver arbejder nu med en tærskediameter på 755 mm og med 10 raspbarer. APS Synflow ryster har fået en ny ekstra 600 mm separator bag tærskeenheden og giver op til 20 meter i sekundet igennem alle broarealerne.
Komfort
Nye rotorsvøb og en udvidet 4D-soldkasse giver 10 procent større kapacitet, samtidig med at brændstofforbruget er reduceret, ligesom tærskebroen kan tilkobles hydraulisk fra kabinen med Cebis til blandt andet hurtige afgrødeskift.
Der er lagt vægt på høj komfort i de nye Lexion-tærskere, så det daglige arbejde kan udføres så bekvemt som muligt.
Alle fire Lexion-serier har Cemos Automatic-assistent, der hjælper piloten igennem dagens arbejde med blandt andet opgaver som automatisk og intelligent styring og optimering af maskinens indstillinger, ligesom Cebis-armlænet med touchscreen har fået flere funktioner og brugervenlighed.