Professor: Max 21 procent af Vadehavets fosfor kommer fra det lokale vandopland
Langt hovedparten af det fosfor, der findes i Knude Dyb i Vadehavet, kommer ind med vand fra Nordsøen, mens kun 13-21 procent kommer direkte fra det lokale opland, vurderer professor i rapport.

Vadehavet. Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Langt hovedparten af den fosfor, der tilføres Knude Dyb i Vadehavet, kommer ind med vand fra Nordsøen. Kun omkring 13-21 procent kommer direkte fra det lokale opland via ferskvand fra blandt andet åer.
Det viser beregninger i et teknisk notat, som professor ved Københavns Universitet, Thorsten Joest Andersen, har udarbejdet for Kystvandrådet for Vadehavet, og som blev udgivet i januar 2026.
I notatet vurderes det, at fosforet fra Nordsøen dog ikke nødvendigvis er hverken naturligt eller oprindeligt havbaseret.
Rapporten peger nemlig på, at fosfor i et »ukendt men ikke ubetydeligt omfang« stammer fra store europæiske floder, særligt Elben«. Dermed når fosfor fra landbaserede kilder længere sydpå i Europa altså Vadehavet via Nordsøen
Professoren uddyber overfor Effektivt Landbrug, at rapportens konklusioner med andre ord betyder, at hvis man forestillede sig, at selv hvis det lokale fosforbidrag til Knude Dyb hypotetisk blev fjernet helt, ville størstedelen af tilførslen bestå, og dermed ville det ikke fjerne fosforproblematikken i området.
- Forklaringen er den omfattende vandudveksling med Nordsøen, forklarer han:
- Hvis det er 13-21 procent, der kommer fra det lokale opland, altså op mod 20 procent, så kan man kun reducere fosfortilførslen til Knude Dyb med cirka 20 procent, selv hvis man skar det lokale bidrag helt væk.
Det er ikke oplagt, at det er klogt at kræve kraftige reduktioner i tilførslen til et enkelt tidevandsområde, når udvekslingen mellem Nordsøen og Vadehavet er så stor
Professor Thorsten Joest Andersen, Københavns Universitet
Næringsstoffer fra store, tyske floder
Professoren understreger, at resultaterne ikke bør bruges som argument for at undlade lokale indsatser.
- Men på den anden side mener jeg, det er rimeligt at få fakta belyst, så man ikke går og tror, at hvis vi nu reducerer 50 procent, så har vi løst problemet i Knude Dyb. For det er ret klart, at det har man ikke.
En væsentlig forklaring er den nordgående kyststrøm i Nordsøen. Med den modtager Vadehavet inklusiv Knude Dyb næringsstoffer, som er udledt andre steder i Nordsøbassinet.
- Vi ligger nedstrøms i den store cirkulation, der er i Nordsøen, hvor der er en nordgående kyststrøm, der betyder, at vi også modtager det fosfor, som er blevet udledt andre steder i Nordsøbassinet – altså især fra de store tyske floder.
At Nordsøen bidrager med hovedparten af fosforet til Knude Dyb, understøttes ifølge notatet af, at koncentrationen af totalfosfor i Nordsøen ligger forholdsvis tæt på koncentrationen i Knude Dyb.
Den store vandudveksling betyder samtidig, at lokale tiltag har en mindre direkte effekt end i mange fjorde og indre danske farvande. Som eksempel nævner Thorbjørn Joest Andersen Lillebælt, hvor effekten af lokale tiltag i højere grad vil kunne slå igennem.
- Hvis man gør noget lokalt, kan man faktisk se det i mange fjorde i de indre danske farvande. Men i Vadehavet bliver effekten altså udtyndet, fordi der er en meget stor udveksling med omgivelserne.

Koncentrationen af total fosfor (Total P) i Knude Dyb og Nordsøen i perioden 2016-2025. Koncentrationerne har ligget tæt på hinanden, og koncentrationen i Knude Dyb er generelt kun en smule højere end i Nordsøen, idet hovedparten af fosfor netop kommer fra Nordsøen. Kilde: »Udveksling af partikulært bundet fosfor imellem Nordsøen og den danske del af Vadehavet«
Reduktionskrav skal ses i sammenhæng
Hvor stor effekt lokale reduktioner kan have, er særligt relevant, fordi fosfor spiller en væsentlig rolle for algevæksten i Vadehavet.
I notatet henvises til en tidligere undersøgelse, der viser, at fosfor er det begrænsende eller medbegrænsende næringsstof for primærproduktionen i foråret i alle fire danske tidevandsområder: Grådyb, Knude Dyb, Juvre Dyb og Lister Dyb.
- Forståelsen af, hvordan fosfor transporteres, fortyndes, tilbageholdes og udveksles igennem tidevandsdybene, er derfor afgørende for vurderingen af effekten af reduktionstiltag i oplandet, påpeger Thorbjørn Joest Andersen i det tekniske notat.
Netop spørgsmålet om reduktionstiltag var en del af baggrunden for notatet. Ifølge Thorbjørn Joest Andersen var der på det tidspunkt lagt op til betydelige reduktioner i det opland, der afvander til Knude Dyb.
- Det er ikke oplagt, at det er klogt at kræve kraftige reduktioner i tilførslen til et enkelt tidevandsområde, når udvekslingen mellem Nordsøen og Vadehavet er så stor, siger han.
Ekspert i mudder
På KU’s hjemmeside præsenterer Thorbjørn Joest Andersen sine primære forskningsområder som »erosion, transport og aflejring af finkornede sedimenter«.
- På godt dansk: mudder, forklarer han og uddyber: »i fluviale (ferskvandsmiljøer, red.), estuarine (overgangszonen mellem ferskvand og havvand, red) og marine miljøer (havmiljø, red)«.
Det tekniske notat hedder »Udveksling af partikulært bundet fosfor imellem Nordsøen og den danske del af Vadehavet« og kan blandt andet downloades fra Varde Kommunes hjemmeside.

Blot 13-21 procent af fosforen i Vadehavet kommer fra det lokale vandopland. Resten føres ind i Vadehavet fra Nordsøen, vurderer professor ved Københavns Universitet, Thorsten Joest Andersen, i en rapport. Privatfoto
Agromek
Følg med, når Effektivt Landbrug dækker Agromek i Herning. Læs alt om landbrugets seneste produktinnovationer og spændende nye teknologier.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.









































