Selvom en CO2-afgift ser ud til at ramme landbruget i fremtiden, skal man som landmand slå koldt vand i blodet. Der er nemlig ingen, der ved, hvordan og på hvilken baggrund afgiften bliver beregnet.

Sådan lyder budskabet fra Erik Sandal, som er chefrådgiver i Planteavl i Velas.

Han oplever, at mange landmænd er både forvirrede og frustrerede over udsigten til CO2-afgifter i landbruget.

- Man kan hurtigt som landmand få et indtryk af, at afgifterne vil ruinere én totalt. Men det kan man ikke konkludere, siger Erik Sandal.

Naturligt fokus

- Landbruget står for mellem en fjerdedel og en tredjedel af den samlede udledning af klimagasser i Danmark, så det er naturligt, at der er kommet fokus på landbrugets klimapåvirkning, lyder det fra Erik Sandal.

- Det frustrerer blandt andet mange landmænd, at dyrkningen af planter, som er det, der kan optage CO2, ikke tæller med i udregningerne over landbruget udledninger af klimagasser, fortæller Erik Sandal.  

Frygt ikke fremtiden

Intet ligger endnu fast i forhold til de potentielle CO2-afgifter på landbruget, og derfor er der ifølge Erik Sandal ingen grund til at lade bekymringerne fylde for meget.

- Man skal ikke ligge søvnløs om natten på grund af udsigten til CO2-afgifter. Der er nogle landmænd, som har fået en opfattelse af, at man kan bruge beregningerne fra ESGreen Tool til at vurdere en potentiel CO2-afgift, men det kan man ikke. Ingen ved, hvordan klimaafgiften bliver beregnet, og i programmet medtages det aftryk, der kommer fra importerede varer fra eksempelvis udlandet, siger Erik Sandal.

Han understreger, at når Velas laver klimaregnskaber for kunderne, viser de, at der er en række ting, man kan gøre for at nedsætte udledningen af klimagasser. Nogle steder kan man sænke udledningen med 30 procent, og for de fleste bedrifter vil man kunne reducere udledningen af klimagasser med mellem 5 og 10 procent med de midler, vi har i dag, siger Erik Sandal.

Blandt de lavest hængende frugter er blandt andet håndteringen af gødning.

- Kan man aflevere det til biogas, er der meget at hente. Der kan også være en del af hente i nitrifikationshæmmere tilføjet husgødningen, fordi det nedsætter udviklingen af lattergas. Det er reduceringer, man kan bringe i spil her og nu, siger han.

Spil kortene rigtigt

Selvom der er tale om dyre tiltag, som kan koste mellem 800 og 1000 kroner pr. ton CO2, opfordrer Erik Sandal til, at man spiller sine kort rigtigt.  

- Der er nedsat et udvalg, som skal anvise mulighederne for at indføre CO2-afgifter, som regulerer landbruget, siger han og understreger, at der fra regeringens side er opmærksomhed på, at en eventuel CO2-afgift ikke skal koste arbejdspladser her i landet.

- Hvis ens bedrift ligger fornuftigt i forhold til effektivitet, kan jeg ikke se, at man skal frygte fremtiden. De, der har moderne produktionsanlæg, ligger lavere i forhold til udledningen af gasser i forhold til dem, der har ældre anlæg, siger Erik Sandal.

Han anbefaler, at man på sin egen bedrift får regnet på, hvor der er umiddelbare besparelser at hente, når vi taler udledningen af klimagasser.

- Man skal sørge for, at man stiller sig bedst muligt, siger han.

De store udledere

Overordnet set er der tre typer af klimagasser, som ifølge Erik Sandal er relevante i forhold til landbruget – nemlig CO2, metangas og lattergas, og især de to sidste skaber ekstra opmærksomhed omkring landbruget.
 

Metangas

Metangas stammer primært fra husdyr – særligt fra køer – og derudover fra opbevaring af husdyrgødning. Udfordringen er, at metangas som klimagas er 25 gange så skadeligt som CO2


Lattergas

Lattergas stammer primært fra omsætning af gødning i jorden. Lattergas er 300 gange så skadeligt som CO2
 

Kuldioxid fra organiske jorde

Den sidste post, der betyder meget, er kuldioxid fra organiske jorde, som står for op mod en tredjedel af landbrugets samlede udledning