»Nu er du bare tåbelig, Stark.«

Sådan lød for nylig fra en ven, da vi diskuterede et emne, sociale mediers skadelige effekter, der ligger os begge meget på sinde.

I øjeblikket kunne jeg ikke lige på en konstruktiv klinge komme videre fra det ordvalg, for jeg syntes jo ikke, jeg var tåbelig, da jeg påpegede, at jeg ikke mente, at hans forslag var nemt at gennemføre.

Jeg går med vilje ikke ind i substansen af diskussionen, og hvad hans forslag gik ud på. For det første fordi det ville fylde hele denne klumme, hvis jeg skulle forklare det fyldestgørende. For det andet fordi det ikke er det vigtige.

Det vigtige for mig var og er, at det jo ikke rigtig er et argument, at man synes, nogen er tåbelig. Jeg synes (alt for) tit, at nogen er tåbelige. Men det bliver først meningsfuldt, hvis jeg kan forklare, hvorfor jeg synes det.

Generelt prøver jeg at undgå at kalde nogen tåbelige, selvom jeg måske mener, de er det. Det er nemlig, som det også var i dette tilfælde, sjældent en god måde at få en god dialog i gang med.

Tåbelig i kommentartråde

Desværre oplever jeg (alt for) tit, at nogen kalder mig (eller tankerne bag foreningen Verdens Bedste Fødevarer) for tåbelig. Det sker jævnligt i kommentartråde, og ordvalget kan variere:

»Det her opslag er jo selve definitionen på at forsøge at flytte målstolperne, når man er ved at tabe kampen på fakta.«

»Så kører propaganda-møllen igen.«

»Blålys og vrøvl.«

Jeg har bemærket, at artikler fra Effektivt Landbrug på Facebook også modtager mange kommentarer, der er varianter af »nu er du bare tåbelig«, og man kan jo få den tanke, hvis mange nok siger, man er tåbelig, at der kan være noget om det.

Der er i hvert fald mange derude, der mener, at det er tåbeligt at være fortaler for dansk landbrug i alle afskygninger og ikke er kede af sige det højt. Men det bliver ikke sandt af at mange siger det. Det bliver faktisk først interessant, når man kommer ned i argumenterne for eller imod tåbelighed.