Bæredygtig rensning af spildevandet
Beplantet filteranlæg med aktiv beluftning skal klare rensningen af spildevandet på nybyggede Seerupgaard på Amager.

På Seerupgaards Høstmarked er der fremvisning af det beplantede filteranlæg med aktiv beluftning, som sørger for rensning af spildevandet.
Hvorfor ikke tænke spildevand ind som en del af det naturlige kredsløb omkring vores huse og byggeprojekter?
For Marc og Neel Seerup Hansen blev den tanke hurtigt aktuel, da de skulle planlægge spildevandshåndteringen ved projektering af deres nybyggeri på Seerupgaard, som er et nyt Økologisk Amagerbrug.
- Et pileanlæg ved gården kunne for eksempel være et rigtig godt sted for deres bier. Men et pileanlæg til den mængde spildevand, gården i perioder producerer, ville desværre blive alt for stort, forklarer Marc Seerup Hansen, som oplyser, at valget til slut faldt på et beplantet filteranlæg med aktiv beluftning.
På Seerupgaard skal der jævnligt være forskellige arrangementer, og det giver store udsving i spildevandsudledningen. Det beplantede filteranlæg på 15 kvadratmeter kan klare de store udsving (op til 30 PE), da det er udstyret med en aktiv beluftning, som kan justeres.
Den 1. september fra klokken 10-16 kan man komme til høstmarked på Seerupgaard og høre mere om anlægges.
Læs mere i LandbrugØst, der udkommer torsdag den 23. august.