Vandplanter giver værdi for både landmand og lystfisker
Med udplantning af vandranunkel i Skrævad Bæk ved Hjørring bliver der både flere fisk til lystfiskerne og mindre vedligehold for lodsejeren.

Både lystfisker Emil D. Fuglsang (tv) og landmand Lars Peter Boel (th) glæder sig til at se effekten af de udplantede vandranunkler. Foto: LandboNord
Landmand Lars Peter Boel tøvede ikke længe med at sige ja, da han blev spurgt, om Lystfiskerforeninger for Liver Å måtte plante vandranunkler på stykket i Skrævad Bæk ved Hjørring, hvor han er lodsejer.
- Jeg skulle lige finde ud af, hvad vandranunkler var, men da det viste sig, at de ikke hindrede vandløbets primære opgave; at lede vand fra markerne, kunne jeg ikke se nogen grund til ikke at sige ja. Det er en win-win-situation, som ikke koster nogen noget, siger Lars Peter Boelt, der for nylig så lystfiskerforeningen troppe op for at plante i bækken, så fisk og insekter får bedre leve- og yngleforhold, og der med tiden bliver grundlag for at fange endnu flere fisk i systemet omkring Liver Å.
De nye vandplanter giver flere og bedre gemmesteder, når de store fisk, der normalt holder til i Liver Å skal gyde.
Plantningen er resultatet af et samarbejde mellem Hjørring Kommune, lysfiskerforeningen, LandboNord og lodsejeren.
- Jeg kan kun bakke op om sådan et projekt her. Det forbedrer miljøet omkring vandløbet og det er et godt signal at sende, at vi altså mange steder har et godt samarbejde landmænd og lystfiskere imellem. Og jeg kan kun opfordre andre kommuner til følge trop, for jeg synes, det er et kanongodt tiltag, siger Lars Peter Boel.
Fremskynder naturlig proces
Hos lystfiskerne glæder næstformand Emil D. Fuglsang sig også over en vellykket operation. Og ikke mindst over en kommune, der har været yderst samarbejdsvillig.
- Det har været en god proces, hvor vi har haft en dialog med kommunen om, hvad vi må og hvad vi ikke må. De har tillid til, at vi handler fornuftigt, og derfor har vi fået lov til at plante, hvis bare vi får lov af lodsejeren. Det betyder meget, at vi ikke skal gennem diverse myndigheder og instanser hver gang, siger Emil D. Fuglsang, der beskriver plantningen som en fremskyndelse af naturlige processer.
- Det vi gør, er noget, der alligevel ville ske med tiden. Vi får det bare til at ske lidt hurtigere. Planterne er hentet fra det samme system som bækken – det er en del af aftalen, at vi ikke henter planter ind udefra for at undgå risiko for sygdomme og den slags. I øvrigt bliver vandplanter en del af vandplanerne, så her er vi også bare med til at fremskynde processen, forklarer han.
Mindre vedligehold
At det lige netop er vandranunklen man hjælper på vej i vandløbet, er der en ganske god grund til.
- Sammen med blandt andet vandstjerne er vandranunkel en af de planter, der er gavnlige at have i vandløbene – modsat for eksempel pindsvineknop, som er alle lystfiskere og landmænds fjende. Desværre har hårdhændet oprensning af vandløbene gjort livet svært for de gavnlige og lidt finere vandplanter, mens man har fremelsket nogle mere hårdføre planter, der bare har krævet endnu hyppigere og mere hårdhændet oprensning. Det er en del af tanken at få lavet om på med plantninger som den her. Det er både bedre for miljøet, mens det sparer arbejde i forhold til vedligehold af vandløbet, siger Emil D. Fuglsang, der dog i skrivende stund ikke har konkrete planer om endnu en udplantning.
- Men de skulle også gerne med tiden brede sig af sig selv. Hvor hurtigt, det kommer til at gå, er svært at sige, men nu har vi i hvert fald også fået redskaberne til at plante ud, hvis en oplagt mulighed skulle byde sig, konstaterer han.