Mogens Jensen var allerede klar over, at der manglede hjemmel til at aflive mink udenfor risikozonerne længe inden, det blev aktuelt, fremgår det af Minkkommisionens rapport, der kommer med en sønderlemmende kritik af den tidligere minister.
Tirsdag blev tidligere fødevareminister Mogens Jensen tildelt en stor næse i Folketinget på grund af hans håndtering af minksagen. Og det er måske ikke så overraskende efter hele sagens forløb.
Mogens Jensen går i rette med embedsmænd
I weekendens udgave af Effektivt Landbrug stod at læse, at Mogens Jensen ikke var enig i den udlægning af hans viden om en manglende hjemmel i loven til at forlange alle mink i Danmark aflivet, men ser man på konklusionerne i Minkkommissionens rapport, giver det et noget andet billede af forløbet.
For rapporten konkluderer, at Mogens Jensen allerede i oktober 2020, var klar over, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink i Danmark.
Ifølge rapporten modtog Mogens Jensen »oplysning om, at der ikke på daværende tidspunkt var hjemmel til aflivning af alle mink, og at Mogens Jensen faktisk læste det cover, hvori oplysningen stod«, står der at læse i beretningen.
»Men kommissionen må forstå Mogens Jensens forklaring sådan, at han ikke i november 2020 kunne huske indholdet heraf« skriver kommisionen efterfølgende.
Passede ikke sammen
Kommissionen har, som det er beskrevet i dens opgave, ikke lavet en vurdering af, om Mogens Jensen har udvist grov uagtsomhed. Men kommissionen noterer sig, at hnas forklaringer undervejs i sagen om, hvornår han havde kendskab til den manglende lovhjemmel, ikke har stemt overens med det skriftlige materiale i sagen.
»Mogens Jensens forklaring for kommissionen om tidspunktet afviger i nogen grad fra oplysningerne i det materiale, der er indgået i kommissionens arbejde, ligesom Mogens Jensens forklaring afviger fra andre forklaringer samt Mogens Jensens tidligere udsagn« står der at læse i rapporten.
Rapporten har konkluderet, at Mogens Jensen i anden ombæring kendte til den manglende hjemmel den 5. november, og ikke den 7. november, som han ved flere lejligheder har slået fast.
Professor: En alvorlig sag
Spørgsmået er så nu, om den tidligere minister har handlet forsætligt i den konkrete sag, siger Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved SDU.
- Dette rejser spørgsmål om forsætlig tilsidesættelse af ministeransvarlighedsloven og også spørgsmålet om, hvorvidt en mulig rigsretssag er mere aktuel i forhold til ham end statsministeren. Og det må man ubetinget svare ja til, siger Frederik Waage til Berlingske og fortsætter:
- Selvom både statsministeren og en række embedsmænd også får kritik, er det anderledes kritisabelt her, fordi kommissionen direkte skriver, at den ikke køber forklaringen om, hvornår han får besked om den manglende hjemmel, siger professoren.