Tidligere minkavler reparerer stadig på de tomme haller: - Det virker helt skørt
Thomas Beck, tidligere minkavler ved Nyborg, synes, det går alt for langsomt med at få vurderet erstatningsstørrelsen. For ham virker det absurd, at han skal gå og reparere på noget, der alligevel skal rives ned. Stigningen i estimatet til nu 29,5 milliarder kroner er ikke overraskende, men en naturlig følge af et ønske om at sløre den fulde økonomiske konsekvens af nedlukningen, lyder kritikken fra Thomas Beck.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I dag
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.
- Jeg er ked af, at beløbet løbende hæves, da det fremstilles i pressen som om, at minkavlerne får mere og mere. Nej, vi får det, som hele tiden har været meningen – nemlig en simuleret markedspris i fri handel – efter markedet er fjernet.
Den store pyrenéerhund Sunny går stadig troligt rundt ved de gamle bygninger, når børnene er i skole og hustruen er på arbejde.
- Vi fik 10 dage til at lukke vores farm ned. Og efter de første syv til otte dage, der havde jeg en lille tro på, at det kunne lade sig gøre. Men da de 10 dage var gået, kunne jeg godt se, at det kommer vi aldrig i gang med igen, siger Thomas Beck.
Thomas Beck kigger på det sidste billede, der blev taget af familien på minkfarmen i sommeren 2020.