Vores bække og åer er landskabets blodårer af natur i det gennemregulerede landskab. På alle tider af året er de et besøg værd, da de gemmer på naturskatte i form af planter, insekter og dyreliv.
I denne tid er en del af vegetationen visnet væk, så det er lettere at se, hvad der sker nede ved det rindende vand. En af vandløbenes helt store oplevelser er den smukke isfugl.
Det blå lyn, vandløbets blå juvel. Kært barn har mange navne, og det diskuteres blandt sprogforskere, hvor fuglens navn kommer fra. De fleste mener, at det kommer af tysk »Eisvogel«, der betyder jernfugl. Med de smukke metalliske farver kan man godt forstå det navn.
Arten har et vingefang på mellem 24 og 26 centimeter. Den er omkring 16 centimeter lang, og vejer fra 40 til 45 gram.
Isfuglen lever ved vores vandløb og søer. Her yngler den i en tunnel på cirka én meter, som den graver i skrænter eller brinker nær dens fiskepladser. Den får typisk to til tre kuld unger, og hvert kuld er på mellem fem og syv æg.
Føden består primært af småfisk, men også af vandinsekter og krebsdyr. Den fanger sit bytte ved at styrtdykke med stor præcision fra sin udkigspost over vandet. Den kan også svirre over vandet, næsten som en kolibri, i kortere perioder. Efter fangsten aflives byttet med kraftige slag imod en sten eller gren.
Med de kraftige og nærmest eksotiske farver ligner isfuglen ikke andre hjemmehørende fuglearter. Den er den eneste danske repræsentant for artsgruppen skrigefugle, der er farvestrålende fugle fra tropiske områder.
Isfuglen er meget sky, og vi ser den kun sjældent i yngletiden. Derimod er den lettere at få øje på om efteråret og om vinteren. Hold godt øje på en gåtur ved vandløb og søer, og lyt efter dens karakteristiske høje skrig. Vær vågen, for det går stærkt, når det blå lyn suser forbi.