Hør podcast om schweisshunden

Bukkejagten nærmer sig, og et godt råd er at have styr på nummeret til nærmeste schweisshundefører.

I en ny podcast stiller Danmarks Jægerforbund skarpt på den uundværlige schweisshund, der sammen med sin altid dygtige hundefører er en skattet ven i nødens stund.

Schweiss er i jægersproget benævnelsen for hjortevildtets blod, når det har forladt dyrekroppen, og man finder det på anskudsstedet eller på sporet fra dyret. Mens det befinder sig i dyret, er den korrekte benævnelse blod. En schweisshund er derfor en hund med særlige kompetencer i at eftersøge anskudt og nødstedt hjortevildt på baggrund af det schweiss-spor, dyret har efterladt under sin flugt.

I podcasten vil jagthundekonsulent Ove Dam Hedegaard stille skarpt på schweisshundens træning, opgaven og livsstilen. Til denne samtale har han fået besøg af schweisshundefører Nikoline Zora Andersen. Hvad motiverer hende til at stå klar til at eftersøge anskudt og påkørt vildt 24 timer i døgnet?

Læs også