Der var før i tiden flere drivhuse på Gammel Estrup, men de blev alle revet ned i løbet af 1900-tallet. Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har heldigvis flere fotos af drivhusene, som ligger til grund for det nyopførte hus, der kommer til at ligge nær Gammel Estrups køkkenhave. Drivhuset bliver åbent for publikum i sommeren 2019. Man vil kunne møde museets frivillige havegruppe og herregårdens gartner, som skal passe huset, og så kan man naturligvis læse hele historien om herregårdsdrivhusene.

- Drivhusene var en vigtig del af herregårdenes drift og image. I husene dyrkede man frugt og grønt til herskabets bord, og råvarerne fungerede både som en del af måltiderne og som en markering af status. Der var stor prestige i at kunne fremavle og servere eksotiske frugter året rundt, og det krævede økonomisk overskud og dygtige medarbejdere, fortæller Marie Aaberg Andersen, der er museumsinspektør ved Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

Drivhuset åbner i sommeren 2019, og det vil være åbent for publikum i museets åbningstid, hvor man også vil kunne møde Gammel Estrups frivillige havegruppe, der passer huset i det daglige.

 

Herregårdshaverne

Ved alle herregårde, store som små, var der omkring forrige århundredeskifte prydhaver, køkken- og frugthaver. Havernes funktion var dels at skabe en smuk ramme om godsejerens bolig, dels at forsyne husholdningen med frugt og grønt. Drivhusene havde en central rolle, idet man med dem kunne fremdrive tidlige grøntsager og frugt.

- Nyttehaven producerede mad til herskabet og deres ansatte, og den var således afgørende for, at det store apparat, som herregården var, kunne fungere. Der var derfor en tæt kontakt mellem køkkenet og gartneren. Husjomfruen og herskabet var interesserede i at få friske og smagfulde grønsager hele året. Og da man ikke som i dag importerede frugt og grønt hele året, var det gartnerens opgave at strække sæsonen for friske råvarer så langt som muligt. Den opgave løste han ved hjælp af drivhuse. På mange herregårde blev der desuden etableret særlige blomsterdrivhuse samt fersken- og vinhuse, der understregede herregårdenes status og økonomiske formåen, fortæller Marie Aaberg Andersen.

- Fordi gartneriet var en vigtig del af husholdningen, havde gartneren en meget høj status på herregården, hvor han var en af de højest lønnede og omgikkes herskabet, fortæller hun.

Etableringen af det historiske drivhus på Gammel Estrup er muliggjort af C.A.C. Fonden, GBHF, Augustinus Fonden, Henny og Johan Richters Fond, Foreningen PlanDanmark og Lemvigh-Müller Fonden.

Natur