Dansker er ny næstformand i Copa- og Cogeca-gruppe
Anders Stensgaard, der sidder i L&Fs økologisektionsbestyrelse, er valgt som næstformand i Copa og Cogecas arbejdsgruppe for økologi, skriver L&F i en nyhed.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Anders Stensgaard, der sidder i L&Fs økologisektionsbestyrelse, er valgt som næstformand i Copa og Cogecas arbejdsgruppe for økologi, skriver L&F i en nyhed.
Copa og Cogeca er EU's største landbrugsorganisation og repræsenterer hele landbrugserhvervet, både økologisk og ikke-økologiskproduktion.
- Jeg glæder mig til arbejdet, og de første konkrete indsatser handler om at få givet indspil til EU-Kommissionen omkring forenklinger for den økologiske produktion, siger Anders Stensgaard, og tilføjer:
- Derudover har vi i Copa og Cogeca og i Danmark lavet en spørgeundersøgelse om, hvilke barrierer landmændene mener, der er for økologiudvikling. De data skal vi nu have bearbejdet og efterfølgende talt med de forskellige EU-aktører om.
Anders Stensgaard driver sammen med familien 1.200 hektar økologisk planteavl ved Billund, og bedriften har været økologisk siden 1987.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































