Dansk forsker modtager pris for kamp mod antibiotikaresistens

Professor og forskningsgruppeleder Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet har modtaget Walter Frei-prisen for sit arbejde med at bekæmpe antibiotikaresistens, skriver DTU Fødevareinstituttet.

Danmark var det første land i verden, hvor antibiotiske vækstfremmere til dyr blev forbudt på et videnskabeligt grundlag, og hvor en national jord-til-bord-overvågning blev etableret af både brugen af antibiotika til mennesker og dyr og forekomsten af antibiotikaresistens.

DTU Fødevareinstituttet har siden 1995 forsket på området og deltaget i overvågningen af antibiotikaforbrug og -resistens, og Frank Møller Aarestrup har spillet en ledende rolle.

Walter Frei-prisen uddeles af Vetsuisse-fakultetet ved Universitetet i Zürich, og den uddeles hvert andet eller tredje år for fremragende resultater indenfor forskning i veterinærmedicin.

Læs også