Bondes bog skal bedømmes af internationalt udvalg
Bogen »30 års miljøpolitik – en katastrofe« og tillæg blev indleveret som doktorafhandling i november 2018 af forfatteren, landmand og økonom Bjarne Brønserud, Vissenbjerg på Fyn.
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet under Aarhus Universitet har nu nedsat følgende bedømmelsesudvalg:
Professor Bo Sandemann Rasmussen, Institut for Økonomi ved Aarhus Universitetet (formand), professor Runar Brännlund, Umeå University og Swedish University of Agricultural Sciences, professor Michael Hoel, Økonomisk Institutt ved Universitetet i Oslo.
Bedømmelsesudvalget har fået til opdrag senest den 1. november i år at afgive en begrundet, skriftlig indstilling om, hvorvidt afhandlingen bør antages til forsvar for doktorgraden eller bør forkastes.






































