Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Den 4. september bliver Danmarks første gårdanlæg til bioraffinering af græs inviet af blandt andre fødevareminister Mogens Jensen og formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

Anlæg som det, der åbnes i Ausumgaard ved Hjerm nær Holstebro, skal være med til at mindske importen af sojaprotein til den animalske produktion i Danmark.

Projektet, der har navnet TailorGrass, er et resultat af et samarbejde mellem Vestjyllands Andel, Ausumgaard, SEGES og R&D Engineering & Automation.

Projektet har fået et tilskud på 14 millioner kroner fra GUDP-midlerne. Udover Mogens Jensen og Martin Merrild taler også direktør i Dakofo, Asbjørn Børsting, administrerende direktør i R&D, Axel Manøe Jepsen, samt direktør i Vestjyllands Andel, Steen Bitsch, ved arrangementet.