Agronom og kvægstaldsspecialist Helge Kromann er blevet ansat hos Byggeri & Teknik I/S.
- Vi er altid glade for at kunne præsentere nye medarbejdere i B&T, men denne gang er det noget specielt. Mange kender ham nok i forvejen - enten fra tidligere ansættelse her i firmaet eller som ansat specialkonsulent på Seges, lyder det fra den nye arbejdsgiver.
Helge Kromann skal rådgive og sparre med selskabets kunder og dermed dele ud af sin store viden på kvægområdet til primærlandbruget.
- Vi vil opprioritere den specielle fokus på rådgivning omkring malketeknik, hvor kun få andre har mere viden end Helge, lyder det.
I første omgang vil Helge Kromann kun være i Byggeri & Teknik I/S på halv tid frem til den 1. april, hvorefter det bliver på fuld tid. Således deles ansættelsen de første tre måneder med Seges, så Helges Kromanns igangværende projekter for Arla, og Seges kan afsluttes.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.