To rådgivere med i Arlas bestyrelse

Arla Foods har udnævnt to eksterne rådgivere til dets bestyrelse.

- De nyudnævnte bringer global digital, marketing og teknologisk ekspertise til at komplimentere den stærke landbrugs- og kommercielle viden hos sine valgte bestyrelsesmedlemmer, lyder det fra Arla.

De udnævnte er Florence Rollet, venturepartner med LuxuryTechFund i Paris og tidligere bestyrelsesmedlem i den franske spiritus-gigant Remy Cointreau og Nana Bule, nyudnævnt administrerende direktør for Microsoft i Danmark og bestyrelsesmedlem i Energinet.

Formand for Arla Foods Jan Toft Nørgaard siger om udnævnelserne:

- Vi er meget glade for at kunne annoncere udnævnelserne af Florence og Nana, som vi ser som en naturlig udvikling af sammensætningen af vores bestyrelse. Hos Arla oplever vi en hastig acceleration i både udviklingen af vores brandede forretning og anvendelsen af nye digitale teknologier i hele vores værdikæde. Florence og Nana bringer en meget værdsat global ekspertise på disse områder.

De nye eksterne rådgivere er tiltrådt i Arla Foods’ bestyrelse fra 1. oktober.

Arla Foods bestyrelse består af 15 andelshavere samt tre medarbejderrepræsentanter.

Læs også