35 års-jubilæum

Anne Ladegaard Michelsen, regnskabsassistent i SLF, kan den 9. april fejre 35-års jubilæum.

Jubilæet bliver markeret internt i foreningen.

 

Generalforsamling i FirstFarms

FirstFarms A/S indkalder til ordinær generalforsamling tirsdag den 28. april hos Sagro i Billund. 

Da det ikke p.t. er muligt med afholdelse af en normal fysisk generalforsamling grundet Covid-19, vil selskabet transmittere generalforsamlingen via webcast gennem selskabets aktionærportal.

Bestyrelsesformand Henrik Hougaard, adm. direktør Anders H. Nørgaard samt dirigent Jon Stefansson vil forestå generalforsamlingen via webcast. 

Bestyrelsen opfordrer derfor selskabets aktionærer til, at man ikke møder op på generalforsamlingen, og i stedet udøver stemmerettighederne ved at brevstemme eller afgivelse af fuldmagt til bestyrelsen. Fristen for brevstemmer er forlænget til umiddelbart før tidspunktet for generalforsamlingens start. 

Bestyrelsen foreslår, at det regnskabsmæssige overskud efter skat på 22,4 millioner kroner overføres til næste år. Der foreslås ikke udbetalt udbytte.

 

Læs også