Svag efterspørgsel presser svinekødsmarkederne
Situationen på det europæiske slagtesvinemarked er fortsat spændt. I enkelte lande kunne noteringerne holdes uændrede, men overvejende ses der dog prisfald. Det meddeler Danske Svineproducenter i sit nyhedsbrev Rundt om Europa.
- Til trods for den generelt overskuelige udbudsmængder af slagtesvin sætter den manglende efterspørgsel på kødmarkedet priserne under pres. Først og fremmest giver den svage Kina-handel stadigvæk problemer.
- I Tyskland er omsætterforeningen VEZG's notering ganske vist uændret, men de tre store slagterier betaler væsentligt lavere priser for grise uden kontrakt. Presset på de tyske svineproducenter vokser dermed fortsat, for noteringerne har i månedsvis ligger langt under hvad der dækker omkostningerne. Heldigvis er der dog ikke fundet nye tilfælde af ASF i tamsvin i de sidste to uger, lyder det i ugebrevet.
Her lyder det videre, at særligt Spanien er ramt af den aktuelle eksportsituation i forhold til Kina, hvor mange kontrakter med kinesiske aftagere udløb i juli ikke blev forlænget.