Viser græsresultater på grovfoderdag

Planteavlskonsulent Emil Hagelskjær Dollerup tester både etableringsmetode, udlæg og græs-blandinger.
Agri Nord Planteavl har netop etableret en græs-demo, der skal afsløre, hvordan man bedst etablerer græs i efteråret. Resultatet vises frem på årets grovfoderdag den 15. september, hvor der også er fremvisning af majssorter.
Etablering af græs i efteråret giver en veletableret mark til foråret. Det betyder gode udbytter allerede fra starten, når der skal tages første slæt. Efterårssåning betyder også, at man fjerner risikoen for, at frøene og de unge spirer tørrer væk efter en forårssåning, hvis det bliver et tørt forår.
- Derfor vil vi gerne undersøge, hvordan vi bedst lægger græsset ud, når vi sår om efteråret, forklarer planteavlskonsulent Emil Hagelskjær Dollerup, der også en del af Agri Nords grovfoderteam.
Demoen er anlagt på grovfoder-forsøgsmarkerne ved Haverslev i Himmerland, hvor der midt i august blev sået otte forskellige græsparceller. Fire med fokus på etablering og fire med forskellige blandinger.
Det er mellem klokken 10.30-12.30, der er frem-visning af græsetableringsforsøgene på grovfoderdagen på Ladelundsvej 9, 9610 Nørager