Fødevarebranchen kan blive hårdt ramt af gasmangel

Danmark er generelt godt rustet til at håndtere høje gaspriser eller en forsyningskrise på gasområdet.

Enkelte virksomheder og brancher kan dog blive hårdt ramt af høje udgifter eller manglende adgang til gas. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Det er i særlig grad fødevareerhvervene, som har høje udgifter til gas og dermed rammes af høje gaspriser, siger Gustav Elias Dahl, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Mejerier, slagterier, fiskeindustri, bagerier, drikkevareindustri og øvrig fødevareindustri stod i alt for 42 procent af gasforbruget i industrien i 2018 og er således den mest gasafhængige industribranche.

- En forsyningskrise på gasområdet kan betyde markant højere gaspriser eller i værste fald, at nogle virksomheder må undvære gas i en periode. Det gør det dyrt for slagterierne at slagte svin og for mejerierne at bearbejde mælk til færdige produkter. I sidste ende kan det gå ud over forbrugerne i form af høje fødevarepriser, siger Gustav Elias Dahl.

8.821 ansatte inden for mejerierne og 7.543 ansatte inden for slagteribranchen kan blive påvirket af manglende gas.

Højteknologisk markarbejde vinder frem

I alt vil 494 landmænd samlet dyrke et areal på over 98.962 hektar som præcisionslandbrug. Og endnu flere kan komme til i løbet af året. Der findes nemlig flere typer efterafgrøder med forskellige datofrister for indberetning, og helt frem til efteråret kan landmænd indberette, at de bruger præcisionslandbrug.

- Det er kun få år siden, at muligheden for at erstatte efterafgrøder med præcisionslandbrug var på forsøgsbasis. Nu er præcisionslandbrug for første gang et muligt alternativ til målrettede efterafgrøder for alle landmænd, og derfor er det glædeligt at se så mange, der griber den mulighed, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Jakob Møgelvang.

Såning af efterafgrøder skal sikre, at overskydende kvælstof ikke siver ud i søer, åer og fjorde eller ender i grundvandet. Ved hjælp af præcisionslandbrug kan landmanden sikre, at jorden får præcis den mængde kvælstof, afgrøderne har brug for.

Og beregninger fra Aarhus Universitet viser, at hvis 11 hektar jord dyrkes som præcisionslandbrug, har det samme effekt på kvælstofudledningen til vandmiljøet som én hektar efterafgrøder. Men gevinsten ved slippe for at skulle så efterafgrøder er langt fra den eneste.

- Gevinsterne er faktisk mange. Præcisionslandbrug kan både give højere udbytte, lavere omkostninger til gødning og spare tid i marken. Det kræver en investering i den rette teknologi, men det lader til, at fordelene for rigtig mange opvejer ulemperne, siger Jakob Møgelvang.

Rekordmange danskere vil have høns i haven

De stigende æggepriser får nu markant flere danskere til at anskaffe sig høns som husdyr.

Carsten Blohm er formand for Dansk Fjerkræavlerforening for Raceavl, og han vurderer, at op mod 125.000 danskere i dag holder hobbyhøns, og at tallet i øjeblikket stiger støt.

– Jeg kan ikke huske, at interessen nogensinde har været større for at få høns i haven, og jeg får adskillige henvendelser hver uge fra folk, som gerne vil i gang. Det skyldes sandsynligvis en kombination af de høje æggepriser, den stigende interesse for at leve grønt og bæredygtigt samt det glædelige ved, at man kan holde familien ved æg, siger Carsten Blohm.

Også i Plantoramas dyrecenter har man bemærket hønsenes stigende popularitet, og i maj blev der her solgt hønsehuse og hønsefoder for 92 procent mere end samme måned sidste år.

Opfordrer til at vælge landbrugsskole som sabbat-år

Regeringen har i et nyt uddannelsesudspil foreslået, at 25 procent af pladserne på de videregående uddannelser skal være reserveret til studerende, der er kommet ind via det såkaldte kvote 2. 

Her bliver de mulige studerende vurderet på baggrund af erfaring frem for gymnasiekarakterer, og skal eventuelt bestå en optagelsesprøve. Det forslag hilser man velkomment hos Bygholm Landbrugsskole, hvor man selv netop har gennemført en fokusgruppeanalyse om gymnasieelevers kendskab til andre studier og herunder om deres forhold til sabatår.

Bygholm Landbrugsskoles undersøgelse viser, at studenterne har tre ønsker til deres sabatår. De vil tjene penge. De vil på højskole. Og de vil ud og rejse i verden. Tre ønsker, der alle kan kombineres gennem eksempelvis Bygholms EUX-forløb, hvor man kombinerer en gymnasiel eksamen med en erhvervsuddannelse. Og man mener samtidig, at et sådant EUX-forløb er en stor fordel, når man skal søge videre i uddannelsessystemet. 

- Jeg ser jo, at vi afleverer en del faglærte landmænd med studentereksamen til videregående uddannelser som for eksempel dyrlæge via kvote 2. Det gælder både for vores EUX-elever og for dem, som har taget vores turboforløb for studenter, hvor man sparer mere end et år på uddannelsen, så den kun tager knapt tre år, fortæller Erik Kallehave Kristensen.

Midtjylland er Danmarks vildeste region

På blot en måned tilmeldte mere end 2,5 millioner kvadratmeter dansk have- og altanareal sig projektet »Danmarks Vilde Haver«, der sætter fokus på biodiversitet i danskernes egne hjem. Og særligt midtjyderne er vilde med de vilde haver. Hele 789.624 kvadratmeter midtjysk muld er således med i kampen for at give biodiversiteten bedre vilkår, og det gør Region Midt til Danmarks vildeste haveområde.

Midtjyderne er dog stærkt efterfulgt af Region Sjælland, hvor der er tilmeldt 778.196 vilde kvadratmeter.

- Det er fantastisk, at så mange danskere har lyst til at være med til at gøre Danmark lidt vildere. Og vi ser nogle ret store private områder, som er tilmeldt i særligt Østjylland og på Sjælland. Jo større områder, jo større en forskel gør det også for biodiversiteten, så det er der al mulig god grund til at glædes over, siger Thor Hjarsen, der er seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden og har været med til at udvikle »Danmarks Vilde Haver«.

Region Nordjylland er med 268.946 kvadratmeter den region, der har tilmeldt det mindste areal. 

Man kan frit udveksle frø til ikke-kommercielt brug

Man kan frit handle med og udveksle frø, når det er til ikke-kommercielt brug.

Der er som udgangspunkt tale om ikke-kommercielt brug, hvis slutbrugeren er privat, altså ikke en virksomhed, eller brugen af frøene ikke er til erhvervsmæssig produktion. Frøsalg og udveksling af for eksempel grøntsagsfrø til privatpersoner er dermed ikke omfattet af reglerne, og der er således ikke krav om sortslisteoptagelse eller certificering.

Hvis man deler frø, skal man dog også være opmærksom på, at man ikke kommer til at bidrage til at udbrede uønskede plantesygdomme og skadedyr.

Vær opmærksom på, at hvis man som privatperson køber en plante eller et planteprodukt, herunder frø, i lande uden for EU, skal man sikre sig et officielt plantesundhedscertifikat fra afsenderlandet. Der vil ellers være tale om en ulovlig indførsel. Der er ingen bagatelgrænse eller undtagelser i forhold til at have for eksempel lidt frø i bagagen eller et æble i tasken. Det gælder også, hvis man har købt planter eller frø i lande uden for EU via internet.

Forbud mod glyphosatmidler

En ny lov om forbud mod anvendelse af langsomt nedbrydelige midler på befæstede og stærkt permeable arealer betyder, at en række glyphosatmidler bliver forbudt ved udgangen af 2023.

Velas rådgiver om ikke at købe større mængder ind af disse midler, end at de med sikkerhed kan bruges op inden forbuddene træder i kraft. I løbet af efteråret 2022 forventes fortsættende glyphosatprodukter at komme på markedet med nye registreringsnumre og etiketter.

Landmænd kan frem til 1. januar 2024 anvende glyphosat på deres grusbelagte veje, gårdspladser eller befæstede arealer rundt om bygninger, hvis der anvendes glyphosatprodukt med gammel etikette. Herefter er anvendelse af glyphosat på disse arealtyper ikke længere tilladt.

Naturglade danskere har fundet over 8.000 arter

Siden databasen Arter.dk gik i luften for præcis et år siden i dag, har borgere i hele landet fundet og indberettet lidt over 8.000 danske arter.

På hjemmesiden og i appen »Arter – indberetning« kan borgere rapportere fund af dyr, planter og svampe skoven og haven, langs kysten og på altanen.

Spotter man en fremmed fugl i trækronerne eller en ny urt i krattet, kan man sende fundet ind til databasen, hvor det bliver artsbestemt af databasens eksperter og brugere og tilføjet til et interaktivt Danmarkskort. Som noget nyt er det er også muligt at artsbestemme fundet via billedgenkendelse.

Det er vigtigt at kortlægge biodiversiteten i Danmark, og miljøminister Lea Wermelin glæder sig over de mange fund:

- Naturen er i krise. Selvom det kan være svært at forestille sig på en forårsdag, hvor solsorten synger og insekterne summer, så uddør arter hurtigere end nogensinde før. Når vi ved, hvilke arter, der lever i Danmark, og hvorhenne vi kan finde dem, er det lettere beskytte dem. Derfor er det vigtigt at give forskerne redskaber til at kortlægge arternes tilstedeværelse i Danmark, siger hun.