SUNDHED Sundhedsshoppen vil for første gang nogensinde være at finde på NutriFair i Fredericia. Indehaveren Kirsten Bak Hansen fra Varde er blevet opfordret til at deltage af flere landmænd.

- Målet er at udbrede kendskabet og viden om, hvad den enkelte person kan gøre for at få løst sine helbredsmæssige udfordringer. Ofte er det jo sådan at landmanden tænker på dyrenes ve og vel, og at de skal have den optimale fodring, men hvad med dem selv ?  spørger Kirsten, der har en baggrund som professions bachelor i sundhed og ernæring.

 

Anbefaling fra far

En af dem, der for nylig har fået glæde af kosttilskuddet, er slagtekalveproducent Rasmus Nansen fra Agerskov, som er 32 år gammel.

- Jeg havde ofte spændinger i min nakke, og det kommer nok af at køre meget med minilæsser. Jeg var meget træt, magtede ikke at få lavet noget, kom bagefter, kunne ikke rigtig overskue tingene, og så kommer man ned i et hul, fortæller Rasmus.

Egon Nansen er Rasmus far, 61 år og bor i Tønder. Han anbefalede Rasmus at kontakte Sundhedsshoppen, da han selv har haft glæde af de tyske kosttilskudsprodukter i flere år og for et år siden startede han op og mærkede hurtigt en virkning.

- Men da jeg fik det godt, stoppede jeg igen, hvilket jeg nok ikke skulle have gjort, da mine nakkeproblemer bare blev meget værre i november måned, husker Rasmus Nansen.

 

Virkning efter tre uger

Derfor var det forfra igen med dobbelt portion Aktiv og Yumi.

- Det nytter jo ikke at min far har mere energi end jeg har – ham skal jeg jo helst kunne følge med, griner Rasmus, som samtidig med kosttilskudsprodukterne har fået akupunktur, som understøtter effekten af produkterne.

Efter tre uger har han fået energien tilbage og kan igen overskue dagligdagen.

Sundhedsshoppen er at finde på Nordic Stald Kemi stand nummer A1212 og Kirsten Bak Hansen bliver suppleret af en af de landmænd, som nyder godt af hendes kosttilskud, Albert Scherphof fra Skive-kanten.

teba