Vegetarer stævner det offentlige

Dansk Vegetarisk Forening mener, at det er et udtryk for forskelsbehandling, når hospitaler, daginstitutioner og andre offentlige køkkener undlader at tilbyde vegetarer og veganere et alternativ til den konventionelle mad med kød og andre animalske produkter. 

Og derfor har foreningen valgt at stævne to kommuner og to regioner – Jammerbugt Kommune, Københavns Kommune, Region Sjælland og Region Hovedstaden – for forskelsbehandling. 

Alle fire sager handler om borgere, der lever vegetarisk eller vegansk, men som har mødt store udfordringer i de offentlige køkkener. 

- Vi ville ønske, at det ikke var nødvendigt at gå rettens vej for at sikre veganere og vegetarers ret til at spise måltider uden animalske produkter. Men der er desværre en udbredt forskelsbehandling af familier og borgere, der ønsker nærende, plantebaserede måltider – også når de er indlagt på danske hospitaler, i psykiatrien, på plejehjem og når de sender deres børn afsted i daginstitution. Derfor må vi nu prøve spørgsmålet ved domstolene, siger Dansk Vegetarisk Forenings generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl. 

Læs også