Fynsk øko-elev kåret som årets bedste

For Årets øko-elev er økologi en selvfølge.

Det blev 26-årige Sigrid Eghøj Nielsen, der har været i praktik på Hjelholts Uldspinderi i Langå, der løb med titlen som »Årets øko-elev« ved L&F Økologisektionens årsmøde forleden.

Hendes arbejdsgiver Henrik Hjelholt roser hende for både at have blik for de store linjer og for, at der skal være økonomi i det. Sigrid Eghøj Nielsen bliver desuden rost for hendes evne til at omgås den mange får og hendes effektive arbejde på den økologiske bedrift. Derudover er hun supergod både at arbejde sammen med, men også til at arbejde alene.

Fra Kalø Økologisk Landbrugsskole har Sigrid Eghøj Nielsen også fået et par ord med på vejen. Skolen betegner hende som kritisk og resultatorienteret med stort engagement.

For Sigrid Eghøj Nielsen er økologi en selvfølge, men hun er samtidig opmærksom på alle de kræfter, det kræver at gøre det på en bæredygtig og hensigtsmæssig måde.

Læs også