Mælkeproduktion med havudsigt: Mælk og ost fra Danmarks største økologiske ø kan fås i Lidl
Lidl-produktserien En bid af Danmark gør det nemmere for kunderne at vælge lokale, danske kvalitetsprodukter. En af de 15 leverandører i produktserien er Bjerggaarden på øen Barsø i Lillebælt, og her står Søren Svennesen og hans kone for at opdrætte økologiske malkekøer, der leverer frisk økologisk mælk og ost til alle Lidl-butikker.

Søren Svennesen og hans kone står for at opdrætte økologiske malkekøer, der leverer frisk økologisk mælk og ost til alle Lidl-butikker.
Ude i Lillebælt, nordøst for Aabenraa, ligger den idylliske ø Barsø, som med sine knap tre kvadratkilometer er Danmarks største økologiske ø. Midt på øen finder du Bjerggaarden, hvor landmanden Søren Svennesen og hans kone Helle blandt andet opdrætter økologiske malkekvæg, som hver dag leverer frisk, økologisk mælk til alle Lidls 138 butikker.
- Jeg er barnefødt på Barsø, og vi er nu den 11. generation af landmænd på øen. Jeg mødte min kone på Landbrugsskolen, og vi gav det en chance med landbruget sammen. Vi overtog mine forældres gård og købte efterfølgende Bjerggaarden. Vi driver nu landbrug på hele øen og ejer halvdelen, fortæller Søren Svennesen.
På øen bor der i omegnen af 12 mennesker, og selvom Søren Svennesen og familien oplever en del turister om sommeren, så er det køerne, der fylder mest på Barsø. Her går der 186 Holstein køer frit rundt og nyder ”havblik på alle marker”.
- Vores køer har hele øen som deres græsningsareal, så de altid kan afsøge nye græsgange og nyde havudsigten fra forskellige vinkler. Det er økologisk dyrevelfærd, så det kan mærkes og smages i den friske mælk fra Naturmælk, der kan fås i alle Lidl-butikker.

I alle landets Lidl-butikker finder du frisk, økologisk mælk fra Bjerggarden, hvor Søren Svennesen og hans kone driver landbrug som den 11. generation på øen Barsø.
Danmarks største økologiske ø leverer til Lidl
I 2016 blev Søren og Helle Svennesens landbrug omlagt til økologi, og de leverer i dag deres mælk til Naturmælk, der bliver solgt i alle Lidl-butikkerne i Danmark, og det har de gjort siden 2020. Mælken fra Bjerggaarden bliver hentet af tankbilen og sejlet over til fastlandet, inden den indvejes på Naturmælk ved Tinglev.
- Det er en utrolig historie om landbruget på Barsø, hvor Bjerggaarden leverer fantastiske lokale, danske råvarer. Vi kan i Lidl være stolte over at have deres produkter i vores butikker rundt om i landet. Foruden det økologiske aspekt, så har de tre stjerner i Bedre Dyrevelfærd, fortæller indkøbsdirektør i Lidl Danmark, Rasmus Pape.
Bjeggaarden på Barsø er leverandør i Lidl-produktserien »En bid af Danmark« – sammen med 14 andre lokale leverandører.