Den danske eksport af mejeriprodukter har aldrig været højere, end den var i 2017. Tal fra Mejeristatistikken, der udgives af Landbrug & Fødevarer viser, at eksporten i 2017 udgjorde 20,9 milliarder kroner, mod 17,9 milliarder kroner i 2016.

Stigningen skyldes ikke bare, at de internationale mælkepriser har været for opadgående, men også at mejerieksporten udgør en større andel af den samlede fødevareeksport. Fødevarewatch.dk skriver, at mejeriandelen af fødevareeksporten over de sidste ti år er steget fra 14,6 til 17,6 procent.

Det er fortsat Sverige, Tyskland og Storbritanien, der aftager den største del af den danske eksport, men udenfor EU er der især grøde i eksporten til Kina. Den var i 2016 på 1,6 milliarder kroner. Dermed er Kina den fjerdestørste importør af danske mejeriprodukter med en vækststigning på 36 procent. 

Det er især mælkekonserves, herunder modermælkserstatning, der fører an i eksportstigningen. 


 

Finans