Store Frødag på Stevns blev en stor succes med over 1.000 besøgende og et program spækket med maskiner, indlæg og erfaringsudveksling.
Rækkedyrkning. Det har tydeligvis den store interesse blandt landets frøavlere, hvis man skal dømme efter antal interesserede avlere til de praktiske maskindemonstrationer på Store Frødag, som for nylig blev afholdt på Gjorslev Gods nord for Store Heddinge på Stevns.
På en fantastisk septemberdag var over 1.000 gæster samlet til Østdansk Landboforenings store frøavlsarrangement, hvor fødevareminister Jacob Jensen (V) stod for åbningstalen.
Udover maskindemonstrationerne var der blandt andet også frøforsøg, faglige indlæg i Speakers Corner og en række udstillere, der viste lidt af hvert. Og rækkedyrkning var altså noget, der samlede mange frøavlere, der kunne se og høre om de nyeste erfaringer med rækkesåning og rækkesprøjtning.
Erfaringer med rækkesprøjtning
- Vores forsøg viser, at man ikke mister udbytte ved at så i rækker. Tværtimod kan man spare kemi, binde kulstof, få lettere rene marker med flere forskellige herbicider, høste på frømarkerne i flere år og bruge færre maskin- og mandskabstimer, lød det indledningsvis fra blandt andet Birte Boelt, AU Flakkebjerg, og Birthe Kjærsgård, DLF.
Derefter kom der gang i kørsel og demo af flere typer af rækkesprøjter.
- Vi må gøre det anderledes, end I gør
- Vi ser først frøavler Anders Frandsens rækkesprøjte fra Steketee/Lemken. Sprøjten har kørt flere tusinde hektar. Han er en pioner inden for rækkesprøjtning siden 2020. Maskinen er bygget op med sprøjtekasser, der kan justeres i bredden og som kører på et parallelogram, der giver meget præcis styring til siderne og i højden af dysen, fortæller Tom Ellerød fra Johs Mertz.
Forinden var det af flere understreget, at præcis og korrekt såning i rækkerne var altafgørende for de efterfølgende sprøjtningers succes.
- Sprøjten styres af en dobbelt GPS. Anders Frandsen har også sået demomarken, og sprøjten genfinder derved GPS-linjerne. Kameraer kan få det svært med at se rækkerne, hvis græsukrudt er groet sammen mellem rækkerne.
Vil kun bruge GPS
Anders Frandsen, der dyrker omkring 1.400 hektar på Sjælland med en del frøafgrøder, kom selv med en markant erfaring.
- Jeg er kun til GPS-styring, selvom det kan være bøvlet. Vi har været igennem brug af kameraer, og det gør vi ikke mere. Visse afgrøder såsom hvidkløver gror så meget sammen i rækkerne, at kameraer ikke kan se rækkerne.
- Det samme er 2.- eller 3. års-rajgræs, som vi sandsynligvis skal til at dyrke. Her fylder spildfrø mellem rækkerne, og kameraer kan ikke finde vej. Det samme i engrapgræs. Vi er ikke til kameraer mere.
Birthe Kjærsgård konkluderede, at man lettest kommer i gang med rækkesprøjtning med kameraer, og når det fungerer, kan man skifte helt over til det mere sikre GPS.
Under resten af Store Frødag var markerne rundt om Gjorslev Gods fyldt med grupper af landmænd, som kunne følge en lang række demonstrationer af maskiner indenfor blandt andet spotsprøjtning, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og afpudsningsmetoder i frømarkerne.