Traditionen tro holder L&F's Frøsektion sit årsmøde under Plantekongressen. Formand Troels Prior Larsen kom i sin beretning ind på de fortsat gode tider for frøavlerne, men med trusler fra stadig færre pesticider og ikke mindst følgerne af den grønne trepart.
- Det går godt i den danske frøproduktion. Men vi har behov for at mindske risikoen ved frøproduktion og vi er især udfordret på behovet for pesticider.
Det var et central udsagn midt i formandsberetningen, som Troels Prior Larsen aflagde på årsmødet i Landbrug & Fødevares Frøsektion, der blev afholdt i Herning i onsdags på Plantekongressens første dag.