Vinterraps en selvfølge

Vinterraps i sædskiftet står ikke til diskussion på Langvang Agro A/S i Borris ved Skjern, hvor brødrene Flemming og Jørgen Holk Nielsen ser mange fordele i hvert år at have et betragteligt areal med vinterraps.

- Det er en god forfrugt til hvede, og den giver os en række driftsmæssige fordele, siger Flemming Holk Nielsen, der som hovedregel altid har raps efter vinterbyg og prioriterer et sædskifte med syv år mellem rapsen for at undgå opformering af kålbrok.

- Vi er hjemmeblandere af svinefoder og er næsten selvforsynende med korn. Rapsen er afgørende for at få gode kornafgrøder og giver mulighed for god bekæmpelse af græsukrudt i sædskiftet. Selv om man skal være over den, og den ikke altid er helt billig at avle, giver det i sidste ende rigtig god mening for os at have den med i sædskiftet, siger Jørgen Holk Nielsen.

Brødrene Holk Nielsen har sammen drevet landbruget siden 1998. De har svineproduktion med 1.400 søer og salg af 30 kilos grise, og de driver 500 hektar. Jørgen står i spidsen for stalden og Flemming for markbruget.

- Men dog ikke mere, end at vi samarbejder om det hele, lyder det fra brødrene, som har cirka 10 ansatte i stalden og selv klarer opgaverne i marken sammen med en elev.

Jorden ligger pænt samlet og jordbundstypen er primært JB 4. De kan vande omkring en tredjedel af arealet.

Forskellige og stærke egenskaber

I år er der i samarbejde med Vestjyllands Andel anlagt en storskalademo på bedriften med fem vinterrapssorter, og det var forleden anledning til et besøg i marken af en række raps-eksperter, der fik syn for sagen og en snak om sorternes egenskaber.

Det var samarbejdspartner fra Vestjyllands Andel, agronom og produktkonsulent Ditte Clausen, agronom Vibeke Fabricius fra Nordic Seed samt Lars Jørgen Pedersen, salgschef for udsæd i Norden og Baltikum for firmaet Corteva.

De fem vinterraps-sorter udlagt i demoen er DK Expat, DK Expansion, Artemis, Helegant og den lidt ældre sort, Dariot, alle hybrider, og hver parcel udgør cirka halvanden hektar og vil blive indvejet på brovægt til høst. Såning er sket den 12. august med et ønsket plantetal på 35 planter pr. kvadratmeter.

Vælg sort efter såtidspunkt

- Det har været spændende at følge sorterne og studere deres forskellige egenskaber. Vi har ikke langt til Vesterhavet, og det blæser meget, så vi skal have noget, der er rimeligt robust, siger Flemming Holk Nielsen, der især har hæftet sig ved DK Expat.

Den har en langsom og kompakt efterårsvækst, og egner sig især til såning i den første halvdel af august, siger Vibeke Fabricius om sorten, der er forædlet af Dekalb.

Hun påpeger, at mange nye spændende og højtydende rapshybrider fra forskellige forædlere er på markedet.

 - Man skal vælge sort efter forventet såtidspunkt, som oftest afgøres af forfrugt og landsdel. Der skal vælges hurtigløbere og robuste hybrider som DK Expansion fra Dekalb eller Artemis fra Limagrain, hvis rapsen ofte først kommer i jorden i den sidste uge af august og især på kolde lokaliteter, understreger hun. Men i vores regi er alle sorter, og herunder også de helt nye og meget højtydende hybrider, PT 303 fra Corteva og LG Auckland fra Limagrain, velegnet til såning i et meget bredt såvindue i august.

- Her i Vestjylland er vi ikke så bange for at så for tidligt, det er sjældent, det bliver for kraftigt, lyder det fra brødrene Holk Nielsen, der i denne sæson ikke var helt tilfredse med deres rapsmarker i begyndelsen af september på grund af uens fremspiring under de tørre jordforhold i august.

- Men det rettede sig markant, udlignede sig i slutningen af september, og i oktober stod rapsen flot og ensartet, siger Ditte Clausen og tilføjer, at rapsen på Langvang Agro her ved blomstring står med den ønskede biomasse på i underkanten af fem kg pr. kvadratmeter gennem en målrettet og afbalanceret gødningsstrategi efterår og forår.

-Det er afgørende, at rapsen ikke bliver for tæt og for kraftig, da der skal sikres tilstrækkeligt lys ned igennem afgrøden til fuld skulpedannelse og frøudvikling i både hoved- og sideskud.

Sundhed og høj stængelstyrke vægter højest

Brødrene Holk Nielsen understreger, at vinterrapsen kræver opmærksomhed og ekstra indsats, og at den kræver stor rettidighed omkring etablering, ukrudtsbehandling, gødskning og svampebekæmpelse gennem sæsonen. Men det tager de gerne med på grund af dens vigtige egenskaber. De avler i gennemsnit mellem 4.100 og 4.800 kg pr. hektar.

- Udbyttet er vigtigt, men når vi ser os om efter sorter, er det sundhed og høj stængelstyrke, der tæller højest, siger Jørgen Holk Nielsen, der oplever en langt større sikkerhed og robusthed i sorterne, efter at hybriderne har gjort deres indtog.

- Igennem mange år har hybriderne fra Dekalb været, og er fortsat, meget højtydende og robuste med blandt andet skulpeopspringsresistens, som en vigtig egenskab. Det er dog vigtigt at bemærke, at der i dag også er flere andre stærke forædlere på banen med højtydende hybrider med resistens eller lav modtagelighed for rodhalsråd, lys bladplet, rapsrødsot og skulpeopspring, og til ny sæson kommer Corteva så med en helt ny egenskab i form af tolerance overfor knoldbægersvamp i sorten PT 303, fortæller Vibeke Fabricius.

-Det er sjældent, at en sort kan det hele på én gang, og den enkelte landmand må prioritere hvilke egenskaber, der vægter højst på hans bedrift under hensyntagen til hans dyrkningserfaringer med vinterraps, supplerer hun.

Tolerance mod knoldbægersvamp

Salgschef Lars Jørgen Pedersen fra Corteva fremhæver den nye hybrid, PT 303, som en fremtidig stor og meget modstandsdygtig vinterrapssort i Danmark.

- Som den eneste sort på markedet til kommende sæson har den en helt ny egenskab i form af en høj tolerance mod knoldbægersvamp, som ikke tidligere har været forædlet ind i vinterraps. Samtidig lå den udbyttemæssigt helt i toppen i sidste års landsforsøg, og denne vinter har vist, at sorten også har en meget høj vinterfasthed. Den har en kraftig efterårsvækst, men holder vækstpunktet lavt efterår og tidligt forår, hvilket er en vigtig egenskab i den henseende. Sorten har tilmed en høj stængelstyrke, understreger han.

Netop nu det sker

Mødet i rapsmarken fandt sted den 10. maj, hvor hovedskuddene i rapsen var halvt i blomstring (stadie 65, red.) og klar til at blive svampesprøjtet. Lige nu tordner afgrøden frem, og væksten er enorm.

- Rapsen skal behandles mod knoldbægersvamp, når halvdelen af hovedskuddet blomstrer, og det er netop nu, inden de første gule kronblade begynder at falde ned og hæfter sig fast i bladfæsterne, hvorfra smitten med knoldbægersvamp sker i det fugtige vejr, siger Ditte Clausen og tilføjer, at det er op til en individuel vurdering, om der skal behandles én eller to gange i blomstringsperioden.

- Det er en overvejelse, vi tager, siger Flemming og Jørgen Holk Nielsen, der hælder til to behandlinger, da det er en form for forsikring.

-I år finder vi desværre meget gråskimmel rundt i markerne, som man samtidig med knoldbægersvamp og skulpesvamp får en sideeffekt på ved svampebehandlinger i blomstringsfasen. En langstrakt blomstring i fugtigt vejr, mange stærke sideskud, et højt udbyttepotentiale og de gældende rapspriser taler samtidig for, at man passer rigtig godt på sine raps i år og følger op med en svampeehandling hen i blomstringsperioden cirka 14 dage efter en første behandling foretaget i stadie 65, påpeger Ditte Clausen.