Alle afgrøder står flot

675 hektar med alt fra roer til hybridrug og ølandshvede står flot og velnæret på de sydsjællandske marker omkring Broksø Gods.

Hybridrugen til fremavl står fantastisk. På Broksø Gods dyrker de 38 hektar af sorten Astranos og leverer til Danish Agro. Fotos: Henriette Lemvig Hveden står flot, og driftsleder Finn Jakobsen forventer et udbytte omkring de 9,5 tons pr. hektar. Driftsleder Finn Jakobsen er godt tilfreds med samtlige afgrøder i det 675 hektar store sædskifte, han har ansvaret for på Broksø Gods ved Herlufmagle på Sydsjælland.

Det er første år, der dyrkes ølandshvede på Broksø Gods ved Herlufmagle på Sydsjælland.

- Vi har tradition for at lave vårhvede her på ejendommen og har gjort det i mange år. Men nu prøver vi også med noget ølandshvede på 25 hektar. Kan vi bare høste fire ud af fem år, så synes jeg godt, at vi kan tillade os at sige, at vi er lykkedes, siger driftsleder Finn Jakobsen.

- Vi har tegnet en specialkontrakt med Danish Agro, hvor vi skal koncentrere os om at lave en god kvalitet.

Ølandshveden dyrkes på et areal, der ofte ligger under vand.

- Lige nu er mosen sat under vand igen, så vi kommer først derned i slutningen af maj, men det passer fint, at vi kan koncentrere os om vores andre afgrøder. Vi høster også først ølandshveden i løbet af september, så vi får trukket høsten ud på den måde, lyder det fra driftslederen.

Svensk vårhvede

Broksø Gods drifter i alt 1.005 hektar, hvoraf de 675 hektar skal høstes. Heraf er de 105 hektar med Quarna-brødhvede.

- Den svenske vårhvede skal normalt sås tidligt i foråret, men vi er nu begyndt at så dele af den allerede i november, fortæller Finn Jakobsen og begrunder sit valg med, at det er rart at sprede såarbejdet mest muligt.

- I denne sæson har vi sået cirka to tredjedele i november og en tredjedel her i foråret, og det ser fint ud. Den kan godt tåle vinteren, lyder det.

Quarna-hveden dyrkes på Broksø Gods grundet den høje kvalitet, og at den er forholdsvis dyrkningssikker.

- Og så er det tilfredsstillende at lave kvalitetsting og ikke udelukkende bulkvarer. Det må gerne inspirere lidt og stille krav til vores landbrugsmæssige færdigheder, siger Finn Jakobsen.

Quarna-hveden høstes tredje uge af august, hvilket også sikrer en mere spredt høst.

Vigtig med sengødskning

En vigtig del ved brødhvede er sengødskning.

- Man skal turde vente, så den får et højt proteinindhold. Vent gerne til Grundlovsdag eller senere. I år venter vi nok lidt yderligere, vurderer driftslederen.

Quarna-hveden ligger på lager, frem til møllerne efterspørger den. I teorien kan man risikere at skulle lagre den frem til juli måned året efter.

- Det er avlers ansvar, at kvaliteten holder, så det er vigtigt, at hveden ligger på luft, og at man har mulighed for at køle. Og så skal den selvfølgelig holdes fri for skadedyr, understreger Finn Jakobsen.

- Det er vigtigt, at afgrøden tørres ned med det samme, så man må ikke glemme kornlagrene, påpeger han.

Brødhveden skal tages med en til to procent vand for meget.

- Vi høster den altid lige lidt før, end at den er rigtig moden. Det gør vi for at holde faldtallet i den færdige vare.

9,5 tons i vinterhveden

160 hektar dyrkes med almindelig foderhvede.

- Vi har kun første års foderhvede efter gode forfrugter som raps, ærter og hvede. Den er sået første uge af september, står flot og har gjort det fra start af og til nu.

Hveden har fået gylle, og Finn Jakobsen glæder sig over, at det på daværende tidspunkt var koldt og vådt, så det blev optaget godt.

Hveden er startgødsket med en 26-14 Goldstar i marts, og der er placeret DAP-gødning samtidig med såning.

- Det giver en stærkere hvede, der kan gå godt gennem vinteren, forsikrer Finn Jakobsen.

Han forventer en god høst i år med et udbytte omkring de 9,5 tons.

- Vi ligger med et gennemsnitsudbytte for de seneste fem år på 8,1 tons, men det ser godt ud i år. Så selvom vi ligger koldt og har alt fra mose til grus og ler og et kæmpe vildttryk, der nipper af skuddene, så tør jeg godt håbe.

Optimale vejrforhold

- Sæsonen har været optimal indtil nu. Vi havde gode forhold til at etablere og en relativ lun vinter. Alt er lykkedes. Vejret har simpelthen været med os.

Finn Jakobsen har sået sorterne Torp, Graham, Sheriff og Informer.

- Vi vil gerne ligge på mindst tre sorter, så vi får spredt risikoen, ifald der er en sort, der falder igennem. Men det plejer nu ikke at gå galt.

Hybridrugen forkæles

38 hektar er med hybridrug i fremavl.

- Den står fantastisk. Men det er også her, vi virkelig forkæler afgrøden. Det er her, vi ved, at det rykker

- Udsæden er dyr, så man skal tro på det. Men selvom den smutter et enkelt år, så løber det rundt, da det er en højværdiafgrøde.

Høsten af hybridrugen ligger, ifølge Finn Jakobsen, tidligt, hvilket gør det muligt at så raps efterfølgende.

Mindst syv år mellem rapsen

Rapsen udgør i denne sæson 48 hektar af Broksø Gods’ areal.

- Vi vil ikke have raps tæt på hinanden i sædskiftet, så vi planlægger efter syv til otte år mellem. Det er heldigvis muligt, fordi vi har så mange afgrøder, fortæller Finn Jakobsen.

I år dyrkes sorten LG Avignon, og driftslederen forventer at lade den stå, til den er hel tør.

- Alle rapssorter har i dag en fantastisk antiskulpeopsprings-resistens, så det tør vi godt.

Rapsen er på grund af tildelt spildevandsslam inden såning fuldgødsket allerede i første uge af april og, ifølge driftslederen, en god vekselafgrøde, der er god til at rydde op i græsukrudtet.

- Vi har svampebekæmpet en gang og vælger ikke at vækstregulere, da den del klares til dels af det kolde klima, men også af vildtet, både det flyvende og det klovbærende, der i mange tilfælde snupper topskuddene.

Maltbyg fylder op

Roer fylder 61 hektar og er fordelt på tre sorter. Maltbyg af sorten Laurete dyrkes på 55 hektar. Broksø Gods har lavet kontrakt på maltbyggen og har det liggende på lager. Der høstes i gennemsnit 6,1 tons.

- Vi bruger maltbyggen til at fylde op med, da det kan dyrkes efter alt, og dækningsbidraget ligger i nederste halvdel af det, vi dyrker, siger Finn Jakobsen.

Svært at få roer væk med lastbil

Roerne anses som en god sædskifteafgrøde, men er tydeligvis ikke blandt driftslederens yndlingsafgrøder.

- Jeg er opvokset på Møn, så sukkerroer er jo nærmest en fast bestanddel af mig, og det er også en god sædskifteafgrøde.

- Men dækningsbidraget er ikke overvældende, og vi har ofte problemer med at få roerne væk fra marken med lastbil. Men vi har den, og nu må vi se, hvad fremtiden bringer.

- Vi vil rigtigt gerne være med fremme med alt det nye. Blive inspireret og være inspirerende for andre. Så er mit arbejde helt, som jeg ønsker det, og spændende hver dag, slutter driftslederen.

Læs også