Grovfoderekskursion meldte alt udsolgt

Ny teknologi til gyllenedfældning og verdens værste ukrudt var blandt meget andet på programmet, da Seges og Sagro i fællesskab afholdt velbesøgt Grovfoderekskursion i det sydjyske.

De 500 heldige deltagere, der på grund af coronabegrænsninger måtte være med denne dag, nød solen og de mange faglige indlæg, da Seges og Sagro i samarbejde tirsdag afholdt Grovfoderekskursion i det sydjyske omkring Ribe.

Inddelt i fem grupper kom deltagerne rundt til forskellige demonstrationer og indlæg. Programmet bød blandt andet på strategi for bekæmpelse af hanesporer og forsøg med placeret gylle i majs. For blot at nævne et meget lille udpluk.

På markerne hos kvægproducent Mads Stokholm Pedersen kunne deltagerne inspicere majsen, som er vokset op efter forsøg med en nyudviklet nedfælder til placeret gylle i majs. Nedfælderen er udviklet i et samarbejde mellem Seges, Aarhus Universitet, DM&E, Samson og Varde Maskinstation.

Målet har været at udvikle en nedfælder, der kan placere gyllen optimalt i forhold til majsens vækst, hvilket vil sige i 9-10 centimeters dybde i hele gyllenedfælderens bredde.

Ny teknologi til gyllenedfældning

- Vi er der ikke helt endnu med præcisionen, men vi ved, hvor der skal sættes ind, og de, der udvikler, er godt på vej, fortalte landskonsulent fra Seges, Henning Sjørslev Lyngvig.

- Placeret gylle bliver mere og mere aktuelt i en tid, hvor flere bedrifter bliver begrænset i, hvor meget startgødning der kan anvendes til dyrkning af majs som følge af nye fosforlofter.

- Vi ved gennem flere års forsøg, at gylle, der nedfældes placeret fire til fem centimeter under majsfrøene, kan erstatte startfosfor. Den viden skal vi udbytte til at udvikle nye og endnu mere præcise maskiner, sagde han.

Den foreløbige viden viser, at det blandt andet er vigtigt, at der bruges GPS med RTK-niveau, samt at GPS’en er monteret på nedfælderen, da der er erfaret problemer med, at bagenden på en gyllevogn, ifølge landskonsulenten, kan drive i forhold til traktoren, hvor GPS-modtageren typisk er monteret.

Præcise krav

Derudover har Aarhus Universitet i forsøg belyst, at gyllen skal udlægges i et mindst 17 centimeters bånd.

- Det skal den både for at få plads til de 50-60 tons gylle, en fuldgødskning med gylle typisk kræver, men også for at sikre, at majsrødderne rammer gyllestrengen, hvis gyllevognen eller såmaskinen skulle drive nogle centimeter, forklarede Henning Sjørslev Lyngvig, og understregede, at man derfor skal vælge enten en gyllemaskine, der kører dogwalk, hvorved sporene fordeles og man undgår de fire til fem gentagende overkørsler, et gyllevogntog medfører, eller vælge at anvende VF-dæk, der giver mulighed for at køre med en bars dæktryk i alle otte til ti dæk, hvilket er den strategi, Samson anvender i landsforsøget.

- Konklusionen er, at vi skal frem til udviklingen af en nedfælder, der kan placere præcist i 9-10 centimeters dybde og som kan kompensere for eventuelle ujævnheder, furer, revner og lignende, hvis såbedet ikke er helt jævnt, sagde landskonsulenten og gentog, at udviklerne er rigtigt godt på vej.

Verdens værste ukrudt

Hos kvæglandmand Svend Ebsen Schøler blev blandt andet problemer med hanesporer i majs gennemgået.

Her kaldte landskonsulent Poul Henning Petersen fra Seges hanesporer for verdens værste ukrudt og påpegede, at frø fra hanesporer lever i fem til seks år i jorden og nogle gange helt op til 10-15 år.

- Så de forsvinder ikke af at blive pløjet ned, som meget andet græsukrudt. De her ligger altså temmelig lang tid, understregede han.

Frøene spredes med markens maskiner, og landskonsulenten rådede især til, at man tjekker områder af marker med indkørsel, og der hvor man starter med snitteren.

Risiko for resistens

- Et er, at det er en alvorlig ukrudtsart. Noget andet er, at vi snart ser den første resistens. I udlandet har man talt op og set, at det varer cirka 15 år, hvor man har brugt et middel som MaisTer, altså det vi kalder en ALS-hæmmer, så udvikler hanesporer resistens.

- I Danmark er vi ret afhængige af at have MaisTer til at bekæmpe, da vi ikke har ret meget andet, der virker, kommenterede Poul Henning Petersen, og påpegede, at bekæmpelsen også er en vanskelig ting, da der skal en stor andel af efterafgrøder i majsen.

- Vi må som udgangspunkt bruge op til 150 gram MaisTer pr. hektar, men når der skal være efterafgrøder efterfølgende, anbefaler vi ikke at bruge mere end 100 gram til sammen. Det skyldes, at firmaet anbefaler at have 14 dage mellem MaisTer og såning af efterafgrøde.

- Men hanesporer spirer jo over rigtig lang tid, så vi vil jo gerne trække bekæmpelsen så langt hen mod at så efterafgrøden som overhovedet muligt. Så derfor har vi vovet det ene øje, og siger fire til fem dages afstand til gengæld for at sænke dosis af MaisTer ned til 100 gram totalt, sagde han, og uddybede med problemer i forhold til at få det hele timet i forhold til såning af efterafgrøder.

Der, hvor der ikke er efterafgrøder, er der lidt friere hænder, da man kan bruge op til 150 gram pr. hektar og op til to sprøjtninger.

- Vi foreslår, at man bruger relativ høj dosis af Tocalis eller Starship i første sprøjtning, fordi vi kan opnå omkring 80 procent effekt ved fuld dosis. Det har en anden virkemekanisme og forebygger til en vis grad resistensudviklingen.

Man kan eventuel gemme en portion Tocalis til pletterne, når man har sået efterafgrøderne.

Sædskifte, sædskifte, sædskifte

- Ellers er det sædskifte, der skal til. Den bedste forebyggelse er at få forskellige afgrøder på arealet. Græs er oplagt. Her får man frøene til at ligge en del år i jorden uden, at det sætter frø. På den vis bliver frøpuljen efterhånden mindre.

- I korn er hanesporer udsat for konkurrence, og – yderligere – så kan man der bekæmpe den med andre midler.

- Så sædskifte er ret afgørende, understregede Poul Henning Petersen.

Lille trøst på vej

Fra næste år bliver det muligt at benytte en Duo-majssort.

- Dette betyder, at majsen har nogle gener, der gør, at majsen kan tåle Focus Ultra, som allerede er godkendt i majs med indbygget Duo-gen. Og så har vi af den vej endnu et middel til anvendelse.

- Men igen, så kommer det jo lidt i kambolage med efterafgrøderne, for man kan ikke brug Focus Ultra, når græsefterafgrøder er spiret frem, lød det fra landskonsulenten.

Læs også