Nu skal der fokus på flyvehavre

- Grunden til, at vi kommer, er jo fordi, det skal blive bedre, siger Christian Fisker, jordbrugskontrollør hos Landbrugsstyrelsen, der inden for den næste uge, intensiverer kontrollen af flyvehavre.

Christian Fisker er uddannet faglært landmand og jordbrugsteknolog og har i flere år arbejdet som rådgiver i en landboforening og som landbrugsskolelærer. Siden 2009 har han været ansat som kontrollør hos Landbrugsstyrelsen.

- Jeg er glad for mit job.

- Jeg er ude i de marker, hvor jeg elsker at være cirka 75 procent af min arbejdstid. Jeg møder flinke og dygtige landmænd, der langt de fleste gange godt forstår, hvorfor jeg kommer, og jeg er heldig at få en masse interessante historier om landbrugene, jeg kommer rundt på, fortæller han og understreger, at han yderst sjældent ikke føler sig velkommen.

- Jeg har et arbejde at passe. Det forstår langt størsteparten heldigvis.

De senere år har Christian Fisker bemærket en udvikling i blandt andet forekomsten af flyvehavre, og han vil derfor gerne slå et slag for, at man kommer rundt i sine marker en til to gange og får tjekket.

- En grundig runde, hvor man kun har fokus på flyvehavre, og hvor man er ude af traktoren og går nede i afgrøderne. Får man det gjort nu her inden for den næste uge, hvor flyvehavren vil være synlig, bør det være nok til at finde den flyvehavre, vi ikke vil se på de danske marker, siger han og påpeger, at der dog kan være områder, som kræver ekstra lugning, og at det her kan være en god idé at notere på et kort, hvor der er meget flyvehavre, hvilket gør det lettere at finde tilbage igen.

Flyvehavre koster indtægt

Flyvehavre er en uønsket plante i Danmark, fordi den hvert år koster mange penge i forsøg på bekæmpelse og i tab af indtægter for landbruget. Både landmænd, virksomheder, kommuner og private har pligt til at fjerne flyvehavre på deres arealer.

- Vi kommer ud og kontrollerer flyvehavre på baggrund af anmeldelser, og reagerer selvfølgelig også på flyvehavre, hvis vi ser det under andre kontroller, hvor vi er i markerne.

Som noget nyt i år, er det ikke længere muligt at anmelde anonymt, hvilket Christian Fisker ser som en positiv udvikling.

- Vi ønsker at begrænse chikanesager og udelukkende koncentrere os om det, det egentlig drejer sig om, nemlig at få bugt med flyvehavren, påpeger han.

Uanmeldt besøg

Er der indkommet en anmeldelse, forbereder Christian Fisker og de øvrige kontrollører sig ved at finde de markblokke frem, der er anmeldt, på kort.

- Vi tjekker op på tidligere problemer og møder dernæst op på uanmeldt besøg hos den pågældende landmand.

- Mange gange er landmanden selv klar over, at der er flyvehavre, og har allerede fået gjort noget ved det. Men vi ser desværre også, at markerne ikke er blevet tjekket, og så er det jo en god anledning til at få det gjort.

Spreder sig hurtigt

Christian Fisker vurderer, at flyvehavren inden for den næste uges tid begynder at bliver synlig.

- Og så er det altså med at få det fundet og fjernet, råder han og fortæller, at han som det første altid spørger ind til, om der allerede er gjort noget for at begrænse flyvehavre på arealerne, når han kommer på kontrol.

- Er det blevet sprøjtet, kan det som regel dokumenteres i sprøjtejournalen.

- Det er ikke muligt, at »udbedre skaden«, når først vi er der. Viser det sig, at der er flyvehavre på arealerne, bliver forekomsterne målt op og indtegnet på et kort. Der tages ligeledes fotos som dokumentation.

- Alt over nogle enkelte strå flyvehavre samlet kalder vi en koloni, og det skal tages alvorligt, understreger Christian Fisker, der noterer vi alle de synlige forekomster på kortet - også enkelte strå.

- Får man dem ikke bekæmpet, er de vokset til meget store kolonier allerede næste år, hvor vildtet, fugle, vinden og maskiner har bidraget til at sprede frøene.

- De sidste par år har vi set nogle seriøse sager, hvor hele marker har været dækket. Det koster alt for meget i udbytte og giver endnu større risiko for spredning til naboens marker.

Påbud om fjernelse

Der vil som afslutning på den fysiske kontrol blive udstedt et påbud om, at flyvehavren skal fjernes.

- Landmanden vælger selv, hvordan flyvehavren fjernes, men den typiske metode er lugning med håndkraft. Ved store forekomster, kan mekanisk fjernelse være eneste løsning. Det vigtigste er dog, at flyvehavren fjernes helt fra arealet og ikke efterlades på jorden. Afhængigt af flyvehavrens modenhed fastsættes en tidsfrist, som oftest er nogle få dage.

- Ved udbredt forekomst kommer vi på opfølgende besøg. Og det skal man huske er gebyrbelagt, fortæller Christian Fisker og oplyser, at de landmænd, der fik uanmeldt kontrolbesøg sidste år, er varslet genbesøg i år med kendt dato.

- Vi håber selvfølgelig på, at landmanden har efterlevet det udstedte påbud og fjernet flyvehavren, inden vi kommer på det opfølgende kontrolbesøg. Ellers har vi mulighed for at få det fjernet på landmandens regning, men den løsning vil vi helst undgå at skulle bruge.

Hjælp til selvhjælp

- Grunden til, at vi kommer på kontrolbesøg, er jo, at det skal blive bedre. Vi er ikke ude med den store hammer. Vi skal hjælpe hinanden, fordi det er nødvendigt. Se det som en form for hjælp til selvhjælp. Så plejer mine besøg i markerne faktisk at være en rigtig god oplevelse – både for mig og for de landmænd, jeg besøger, siger Christian Fisker.

 

Læs også

Flyvehavre skal fjernes