Forbrugersociolog: - Stort potentiale for produktion af grønne fødevarer

Kan man få en god forretning ud af planteproteiner i human ernæring? Ja, der er i hvert fald et betydeligt potentiale, er meldingen efter et netværksmøde på Kragerup Gods med deltagere fra hele værdikæden fra jord til bord.

- Der er et stort potentiale for landmænd, der har mod på at starte produktion af planteprotein og lignende op, siger Nina Preus, forbrugersociolog hos Landbrug & Fødevarer. Foto: Henning K. Andersen Det skal være nemmere for landmænd, der producerer planteproteiner til human konsum, og fødevarevirksomheder at matche op. Derfor har Landbrug & Fødevarer lavet dette Danmarkskort, der viser afstanden fra bedrift til virksomhed.

Der er nok ringe tvivl om, at den grønne omstilling med øgede miljø- og klimakrav til landbruget vil få stor betydning helt oppe fra bedriftsniveau og helt ned i den enkelte landmands markplaner. Men det behøver ikke kun være besvær og bøvl.

Der kan også ligge nogle potentialer for valg af afgrøder. Det indikerer en række analyser, som forbrugersociolog Nina Preus hos Landbrug & Fødevarer kunne løfte lidt af sløret for under netværksmødet »Bælg & Business«, der for nylig løb af stablen på Kragerup Gods ved Ruds Vedby i det vestlige Sjælland.

For alt tyder på, at flere vil spise mad og drikke produkter, der er lavet af eller kommer fra planter. Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for Landbrug & Fødevarer.

I undersøgelsen svarer 45 procent af de adspurgte, at de forventer at spise lidt eller meget mere plancebaseret mad i fremtiden. Det er især kvinder og unge mennesker, der er positive overfor plantebaseret kost. 50 procent af alle kvinder, 69 procent af de 18-29-årige samt 53 procent af de 30-39-årige forventer at spise mere plantebaseret mad fremover.

- Danskerne ser i høj grad ud til at være med på den grønne bølge. Der er rigtig mange, der gerne vil spise mere grønt, og de er også opmærksomme på, at der skal flere grønne proteiner med i deres mad, siger Nina Preus.

Handler om kommunikation

Og hvad skal der så til for at få sine produkter derhen, hvor man rammer der segment af forbrugerne, der er interesseret i de grønne produkter? Ifølge Nina Preus handler det en del om kommunikation.

- Det kan jo godt være, at man som primærproducent sidder derhjemme og tænker omkring de grønne formål at »det er lige præcist det her, min afgrøde kan«. Men så handler det om at få formidlet det, og på en præcis måde, siger hun og fortsætter:

- Der skal man også se på, hvad det er for nogle forbrugere, man henvender sig til, for de er jo ikke ens. Der er nogle, der går forrest, og er nysgerrige, undersøger nyt, og som tænder meget på nye smage, og nye opskrifter, nye måder og hele tiden er videre til de nye køkkener, og oplever tingene.

- Der er rigtig mange, der gerne vil spise mere grønt, og de er også opmærksomme på, at der skal flere grønne proteiner med i deres mad.

Nina Preus, forbrugersociolog

- Men der er også forbrugere, der går mere konservativt til værks og holder sig til kendte retter, fortæller Nina Preus.

- Og dem, tilføjer hun, skal vi jo også have med på at det grønne skal lidt mere med i køkkenet nu, end før. Og de skal hjælpes med nogle andre ting. De skal måske gøres trygge ved at man tilføjer de grønne ting og får det ind, hvor det kan tilføje noget nyt, og samtidig sørger for, at det ikke stikker helt af.

Lancerer Danmarkskort

Det er ikke det eneste aspekt af udviklingen, man er nødt til at tage hånd om. Landmænd, der dyrker bælgplanter, og virksomheder, der aftager bælgplanter til fødevarer, skal lettere kunne finde hinanden.

Derfor lancerer landbruget nu et digitalt Danmarkskort, som skal skabe overblik og kontakt og derigennem styrke produktionen af danske, plantebaserede fødevarer. Det kan skabe forbindelse mellem landmænd og de virksomheder, der producerer fødevarerne til det voksende marked.

- Man kan med rette spørge, hvorfor vi i Danmark importerer bælgplanter til fødevareproduktion, når vi selv kan producere dem. Forklaringen skal blandt andet findes i et manglende distributionsled i værdikæden, der gør, at producenter og aftagere ikke har kontakt med hinanden, siger direktør for plantesektoren, Troels Toft, og fortsætter:

- Fødevarevirksomhederne ved reelt for lidt om hvad danske landmænd kan producere, og landmændene ved reelt for lidt om hvad fødevarevirksomhederne ønsker. Derved er der et kæmpe forretningspotentiale, der går tabt. Det her er en mulighed for de landmænd, som ønsker at dyrke højværdi-afgrøder til fødevarer.

Skaber godt grundlag

For at hjælpe udviklingen på vej, har Seges i samarbejde med Økologisk Landsforening udviklet en matchmaking-platform for bælgplanter til fødevarer. Den skal være med til at lette kontakten mellem producenter og aftagere.

- Hvis vi skal lykkes med at sikre danske planteproteiner af høj kvalitet, så er det vigtigt, at landmænd og fødevarevirksomheder nemt kan finde og kontakte hinanden og snakke om, hvilke råvarekvalitet, der er behov for, og hvad der kan dyrkes i det danske klima, siger Mette Damborg Hansen, der er specialkonsulent i Seges.

- Med lanceringen af det digitale Danmarkskort over producenter og aftagere af bælgplanter til fødevarer har vi skabt forudsætningen for, at landmænd og fødevarevirksomheder kan indgå værdifulde partnerskaber, der potentielt rækker ud over Danmarks grænser, forklarer hun.

En match-making platform

Med det nye digitale Danmarkskort er der skabt en match-making platform, hvor fødevarevirksomhederne får mulighed for at finde kontaktoplysninger på lokale planteavlere, både konventionelle og økologiske, der producerer eller gerne vil producere bælgplanter til fødevarer.

Ved hjælp af kortet kan fødevarevirksomheder nu kontakte planteavlerne direkte og indgå samarbejdsaftaler og opbygge tætte relationer til landmanden om sortsvalg, produktion og udvikling af kvaliteten af bælgplanter.

Ligeledes kan konventionelle og økologiske landmænd finde kontaktoplysninger på fødevarevirksomheder, der anvender bælgplanter i deres fødevareproduktionen og selv rette henvendelse om mulige samarbejder.

Læs også