120 hektar hestebønner i markplanen

Planteavler og slagtekyllingeproducent Frederik Thomsen ser store fordele og sund logik i at dyrke protein på egne marker frem for at importere det fra udlandet.

- Og så ser jeg samtidig hestebønnerne i sædskiftet som en vigtig brik i spillet for at forebygge udfordringer med græsukrudt og ikke mindst som en super forfrugt til hvede. Den kan sagtens konkurrere med vårbyg, understreger han.

Frederik Thomsen driver landbrug ved Hjørring sammen med sin bror, Henrik Thomsen, samt forældrene Helle og Lars Bo Thomsen. Familien driver et større landbrug med flere forskellige forretningsområder, som supplerer hinanden godt.

Landbruget omfatter Dammen Chicken ApS med en årlig produktion af 1,5 millioner slagtekyllinger. Markbruget omfatter 500 hektar, og familien driver hertil et stort biogasanlæg, der blandt andet leverer fjernvarme til Hjørring by og opvarmer de fem kyllingehuse. De har været blandt pionérerne på biogasområdet i området, hvor der er adskillige biogasanlæg.

-Min bror og jeg har slagtekyllingerne, mens mine forældre ejer biogasdelen og jorden, men i princippet er vi sammen om det hele og driver et familielandbrug i fællesskab sammen med vores fire ansatte. Vi er mange om at tage ansvaret, og det fungerer godt.

Frederik står i spidsen for kyllingeproduktionen, mens Henrik er driftsleder på biogasanlægget. Frederik og hans far står i fællesskab for markbruget, men som nævnt hjælper alle hinanden og træder til efter behov. Helle Thomsen hjælper til med at passe kyllinger og står for kontorarbejdet.

Et sundt sædskifte

Markbruget på 500 hektar med en JB 2-6 drives i et sædskifte med hvede, rug, raps og hestebønner.

- Vores jord er meget varieret og spænder vidt fra let jord til stiv lerjord, som kan være tung og våd at arbejde med, fortæller Frederik, der driver jorden i et pløjefrit system med blandt andet en otte meters Claydon-såmaskine med specialskær til hestebønner.

- Vi er meget opmærksomme på at have et sundt sædskifte med en god andel vårsæd, og da en stor del af jorden er velegnet til hestebønner, er det blevet en vigtig afgrøde for os. Vi sælger alle afgrøder, og vi oplever en stor efterspørgsel på hestebønner.

Hestebønnerne bliver sået i april, når jorden er tjenlig, og der sprøjtes for ukrudt inden fremspiring.

- Vi skal ned i en god sådybde, gerne 10-12 centimeter. De skal nok komme op, det behøver man ikke være bange for, lyder det fra Frederik, der understreger, at det er vigtigt at få dem langt ned for at skabe et godt rodnet og for at bekæmpe meget ukrudt inden fremspiring.

Hestebønner får efterfølgende svampebehandling et par gange, og der høstes midt i september.

- Det passer som regel fint. Så er vi færdige med den øvrige høst, og vi kan nå at så vinterhvede. Vi vil gerne sprede kapaciteten, og det giver hestebønnerne os god mulighed for.

Gode udbytter

Udbyttemæssigt har det været godt med hestebønner i de to år, de har været dyrket på bedriften.

- Vi har haft omkring seks tons i udbytte i snit, siger Frederik Thomsen, der er godt tilfreds med dette resultat.

Han har planer om at investere i en vandingsmaskine, da hestebønnerne er tørkefølsomme og har brug for vand på de afgørende tidspunkter for planternes udvikling. Han tror på, at potentialet således kan blive endnu større og ser det som en fornuftig risikoafdækning.

Familien har desuden investeret i en ny tørringssilo, som blev opført sidste efterår.

- Det er vigtigt selv at kunne tørre og opbevare sine hestebønner, understreger landmanden.

Bruges til fiskefoder

Thomas Ory, faglig chef for planteavl i Hedegaard, samarbejder med Frederik Thomsen om planteavlen, og han ser ligeledes spændende perspektiver i denne afgrøde i bestræbelserne på at opnå alsidighed og helhed i de indsatser, der udføres.

- Det er en god afgrøde at få ind i sædskiftet, da den giver nogle gode synergier og skaber sammenhæng i et fornuftigt markbrug. Her på stedet skal der ikke bruges en masse korn til grise, og der er tale om en ren salgsafgrøde, som samtidig har nogle rigtig gode forfrugtsegenskaber.

- Hestebønnerne anvendes til fiskefoder til havbrug og dambrug på land, og til dette formål får vi afskallet bønnerne på vores fabrik på Djursland. Vi oplever også en stor interesse fra kvæg- og svinebrug, siger Thomas Ory.

Klar med stærke sorter

Sorten, der anvendes, er Lynx, som har vist et højt udbytte over flere år, og samtidig har et højt proteinindhold, siger Vibeke Fabricius fra Nordic Seed, der repræsenterer sorten.

Hun fremhæver samtidig høj stængelstyrke og forholdsvis lav modtagelighed for sygdomme.

- Vi har egen forædling af hestebønner og er på vej med nogle nye interessante og højt ydende sorter. Flere landmænd efterspørger tidligere modne sorter end dem, som findes på markedet i dag. Med hestebønner er det dog sådan, at udbyttet og tiden i marken er meget tæt forbundet.

- Andre landmænd, som her Frederik Thomsen, ser hestebønnernes senere modningstidspunkt i forhold til korn som en positiv spredning af høstkapaciteten. Lynx er en lidt sen modnende sort, mens en anden stærk sort på markedet, Daisy, er en anelse tidligere moden, siger Vibeke Fabricius.

- Frederik Thomsen kører videre med sorten Lynx, som han har været godt tilfreds med de sidste to år, og han ser frem til den ny sæson med hestebønner.

- Det er en afgrøde, jeg ser som et vigtigt tandhjul i vores markbrug. Jeg synes, det er et godt og spændende alternativ til den traditionelle korndyrkning, og interessant, hvis man gerne vil afprøve nye muligheder, siger han.