Direkte såning er en særdeles velegnet metode til at dyrke frøgræs uden ukrudtsproblemer, hvis man har styr på sædskifte, etablering og exit-strategi.
Materialet er lavet i samarbejde mellem FRDK og Effektivt Landbrug.
Direkte såning er en fortrinlig løsning til at lave ensartede, rene frøgræsmarker med jævn fremspiring.
- Med direkte såning undgår du at få vendt en masse græsser og andet ukrudt op i overfladen, som man risikerer med en pløjning, siger Frederik V. Larsen.
Han er planteavlskonsulent hos Agrovi med speciale i reduceret jordbearbejdning og no till, og medlem af bestyrelsen i FRDK.
- No till er et stærkt værktøj og bedre end pløjning, fordi man sjældent kan pløje ren jord uden ukrudtsfrø op til overfladen, siger han.
Pløjning år efter år er ofte en sikker vej til at få spredt ukrudtsfrø til alle jordlag. Har man derimod kørt pløjefrit eller no till i en årrække, kan man lave en enkelt strategisk pløjning og få vendt helt ren jord op.
Man får et stort forbrug af kemi
Harvning bekæmper ikke ukrudt
Frederik V. Larsen mener ikke, at hverken konsekvent pløjning eller harvning er gode strategier til at få en ren frøgræsmark.
- Harvning er en metode til at indarbejde halm i jorden eller løsne jorden. Det er ikke beregnet til at bekæmpe ukrudt, og det har da også den stik modsatte effekt. Man får nemlig fremmet frøpuljen i hele den dybde, man harver, siger han.
En ting er, at man ikke får vendt en hel masse uønskede frø op i overfladen, hvor de kan spire. En anden ting er, at man ikke forstyrrer jorden ved at bearbejde dem med hverken plov eller harve.
- Når man begynder at rode i jorden, så provokerer man ukrudtet til at spire, men hvis man ikke rører jorden, så kommer man et skridt foran ukrudtet, siger planteavlskonsulenten.
Der er mere græsukrudt i det pløjefri dyrkningssystem
Sædskifte som ukrudtsbekæmpelse
Generelt handler det om at have en sikker strategi, når man dyrker frøgræs i et no till-system.
- Allerede i årene op til etablering af græsfrøene skal man forberede etableringen ved at reducere frøpuljen i jorden, siger han.
Det gør man ved at have et gennemtænkt sædskifte. Det kunne være, at man starter med direkte såning af hvede efter vinterraps, hvor man sørger for at holde hveden ren og får eftervirkning af Kerb fra vinterrapsen med.
Derefter fortsætter man med den direkte såning af græsudlægget med enten vårbyg, hestebønner eller markærter som dæksæd.
Udbytterne falder, når man dyrker sin jord pløjefrit
Planteavler Niels Hansen, Haslev, er en af de landmænd, der dyrker frøgræs uden at pløje. Erfaring er nødvendigt
Når man har klargjort marken til etablering, skal der sås. Det skal gøres med en såmaskine, man har erfaring med.
- Uanset hvor mange år man har været landmand, så skal man have erfaring med at så med sin såmaskine, siger Frederik V. Larsen.
Han peger på en disc-såmaskine, der roder så lidt som muligt i jorden.
- Ellers ødelægger man den ukrudtsbekæmpelse, man har lavet, siger han.
Afhængig af vind- og vejrforhold kan man vælge at supplere såningen. Det kan eventuelt være ved at tromle.
Pløjefri dyrkning giver dårlig økonomi
Direkte sået frøgræs får en mere ensartet fremspiring
I systemerne, hvor der sås direkte, bliver der over årene opbygget et større og større humuslag. Det betyder, at afgrøderne spirer ens frem overalt. Også på de golde lertoppe, der måske tidligere var bare uden plantevækst.
- I de pløjefri systemer ser vi sjældent bare pletter i marken, og en bar plet i en frøgræsmark er et af de steder, hvor ukrudt virkelig kan få fat, siger han.
Dog er det ikke helt problemfrit at bruge no till-etablering af frøgræs.
- Vi kan opleve udfordringer med snegle, at fremspiringen bremses af en kold jord, eller at der er lavet hair pinning, altså at der er trykket halm ned i sårillen, så frøene har svært ved at spire, siger Frederik V. Larsen.
Frøgræsset er sået direkte med en Horizon såmaskine. No till er bedst til at afslutte frøgræsset
Det er også en klar fordel at køre med no till, når frøgræsmarken er nedvisnet og skal afsluttes.
- Spildfrø fra frøgræsmarken må endelig ikke pløjes eller harves ned i jorden. Her kan de bevares i mange år, men hvis man lader dem ligge i overfladen, så forgår de i løbet af få måneder, siger han.
Efter frøgræsset anbefaler han, at man har hestebønner eller ærter, da de er gode at etablere i foråret.
- De tåler at blive sået dybt i kold jord, siger han.
Høster man frøgræsset i juli, så kan man så vinterraps efter rajgræs eller engrapgræs. Det kan være risikabelt at så raps efter svingel-typerne, da spildfrø først kan bekæmpes med Kerb i det sene efterår.
Det giver spildfrøene alt for god tid til at vokse sig store og sætte rapsen tilbage.
Udbytterne falder, når man dyrker sin jord pløjefrit