På en vindblæst dag kører Agritechnica-nyheden Grimme Evo 280 på JSJ Agros kartoffelmark i St. Vildmose. Den meget varierende jord stiller krav om høj rensekapacitet og et hjultræk, der fungerer.
Er to to-rækkede kartoffeloptagere en bedre løsning end en enkelt firerækket selvkørende maskine. Som på flere andre kartoffelejendomme, er det en aktuel overvejelse hos JSJ Agro ved Aabybro.
- Vi lejer allerede en to-rækket maskine ind til at tage vores læggekartofler op, for det er den selvkørende ikke skånsom nok til. Med to maskiner er vi mere fleksible i sæsonen og kan slukke ildebrande flere steder, hvis det er det, der er brug for, siger driftsleder Christian Sommerlund.